Lad os sammen finde modellen for fremtidens ældrepleje

Lad os sammen finde modellen for fremtidens ældrepleje

Der skal tages stilling til fremtiden for plejecentret Møllestien i Skives midtby. En bolig på Møllestien er så eftertragtet, at der på nuværende tidspunkt er venteliste. Skive Kommune har dog set sig nødsaget til midlertidigt at indstille tildelingen af boliger på Møllestien, da bygningen ikke lever op til nutidens krav til sikkerhed. Der skal investeres 9 mio. kr. i nyt sprinkleranlæg, før bygningen vil kunne leve op til gældende standarder.
Lignende udfordringer er politikerne blevet konfronteret med for så vidt angår plejecentrene i Hem og Rønbjerg, hvor alle tidligere beboerne nu er flyttet til andre plejecentre. Centrenes fremtid afventer en endelig politisk beslutning. Den midlertidige lukning af centrene i Hem og Rønbjerg reducerer det samlede antal kommunale plejehjemspladser i kommunen. Heldigvis faldt reduktionen sammen med opstarten af det nye friplejehjem i Dommerby. Det samlede antal pladser har derfor kunnet fastholdes.
Samme heldige sammenfald skal vi nok lede længe efter i denne omgang. Der er behov for de pladser, der nu midlertidigt tages ud på Møllestien. Spørgsmålet er, om det ikke er på tide at kigge nærmere på strukturen på plejehjemsområdet som helhed? Kravene bliver ikke mindre – hverken til brandsikkerheden eller kvaliteten i pleje og omsorg. Samtidig forventes antallet af borgere over 85 år at stige markant i årene fremover. Der vil derfor blive behov for nogle hårde politiske beslutninger og prioriteringer de kommende år. Lad os agere og ikke blot reagere, når der mødes modstand. Lad os blive inspireret af den nuværende modstand og starte en debat om fremtidens ældrepleje. Kun via en konstruktiv og borgernær debat kan vi bringe os i en position, hvor vi sammen kan formulere en fælles vision for fremtidens ældrepleje. Hvordan vi ønsker ældreplejen skal tage sig ud i fremtiden. Finde den rette balance, der kan sikre både nærhed og høj faglighed. Sammen kan vi finde den model for ældrepleje, der fungerer bedst for nuværende og kommende ældre og pårørende på tværs af Skive Kommune.

Byrådskandidat for Radikale Venstre

Henrik Martin Wæhrens Winther

Skovbakken 38

7800 Skive

Grønne færger på Limfjorden

og resten af Danmark

Ny politisk aftale om grøn færgefart i Danmark er netop sat i søen. Der er afsat 200 mill. til formålet. Hvilke planer har Skive kommunes Teknik- og Miljøudvalg?

Der er fokus på mulighederne for at elektrificere færgeruter, der nu sejler på diesel eller andet fossilt(sort) brændstof.

Færgen Branden-Fur er tillige med Sundsøre-Hvalpsund-overfarten Skive Kommunes 2 færgeruter. Færgen ”Mjølner”leverer en fremragende service for os i hverdagen med hyppige overfarter og ikke mindst en sejlplan, der dækker døgnet rundt. ”Mjølner” er vores nyeste færge og den sejler på biobrændstof.

Vores tidligere færge ”Sleipner” sejler på diesel, og bruges som reservefærge på andre Limfjordsforbindelser, når der her er behov for servicering/reparationer. Ifølge rapporten, som er grundlaget for den politiske aftale, forventer man en gennemsnitlig levetid for en færge på ca. 30 år.

Det er en tiltalende tanke, at konvertere driften fremover til at basere sig på elektricitet. Den dieseldrevne færge Sleipner er fra 1996, den ældste i vores del af Limfjorden .Så hvis der fortsat skal være den fleksibilitet der er i dag, atSleipner afløser ved behov, skal færgerne i så fald være indbyrdes kompatible.

Så der er mange spørgsmål, der trænger sig på:

Hvad er Skive Kommunes Teknik- og Miljøudvalgs planer for fremtidens færgefart? 

Er der samarbejde med de andre kommuner der driver færgefart i Limfjorden?

Rapporten, som er udarbejdet i forbindelse med Grøn Færgefart aftalen analyserer ikke på Brint – eller  Ammoniakteknologien, da den ikke  for nuværende betragtes som rentabel og færdigudviklet.

I rapporten roses initiativet på Fur-færgen med biobrændstof, så vi er måske allerede på forkant.

Er elektrificeringsteknologien fuldt færdigudviklet? Nogle steder i landet har man indført batteridrevne færger. Er det løsningen for vores færger?

Hvordan skal der transporteres elektricitet i det omfang, som en færge af den størrelse, har brug for? 
Kan man nå at oplade batterierne tilstrækkeligt hurtigt?

Hvilke energiforsyningsstrukturer skal etableres for at realisere en eventuel overgang til el-drift?

Hvor langt er udviklingen i GreenLab med nogle af de alternative teknologier med ammoniak og brint?

Det er spændende tider vi lever i. Deadline for 70% reduktion af CO2-udslip er 2030… og det er jo lige om lidt!

Mvh

Byrådskandidat for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40

7884 Fur

Tøjvask i hjemmeplejen

Debatindlæg vedr artikel i Skive Folkeblad d. 28.4.2021. Ny ordning fratager Aase hjælp til tøjvask!

Det er svært at se logikken i udfasning af hjælp til vasketøjet i ældreplejen i Skive fra d.31. maj. Hvorfor skal borgerne i Skive til at betale for en ydelse, som de selv kan hjælpe til med at udføre bortset fra få delarbejdsgange?

Udgiften til vask bliver flyttet fra tildeling af hjemmehjælpertid til de ældres egen økonomi, så ulempen rammer udelukkende borgerne, mens kommunen har hele besparelsen og de 2 private virksomheder har hele fortjenesten.

De ældre, der indtil nu har haft hjælp til elementer af vaskeprocessen har i god tro investeret i vaskemaskiner i eget hjem, som de nu ikke vil have nogen anvendelse for. Er det bare ærgerligt for dem?

Det er en politisk beslutning som ældreplejen blot eksekverer. Beslutningen understøtter det private erhvervsliv, hvor to virksomheder får udvidet deres kundegrundlag betydeligt. Godt for dem.

Så er det op til visitationen, at afgøre om beslutningen kan omgøres. Så må man virkelig håbe, at der er ansat nogle visitatorer, som er udstyret med sund fornuft. Det vil være godt,hvis det er kompetente fagpersoner, der kan argumentere for at ældreplejen har en rehabiliterende tilgang til ydelserne. De fleste  mennesker vil gerne klare så meget som muligt selv i egen hverdag. Så jo flere opgaver man selv kan, helt eller delvis med hjælp, jo større livskvalitet for den enkelte.

4 minutter ugentlig til at bevare selvagtelse og oplevelse af selvhjulpenhed, må vel siges at være rimeligt. Er der virkelig regnet ordentligt på, om det er økonomisk hensigtsmæssigt at udlicitere så afgrænset en opgave?

Måske ikke verdens  største  problem, men for dem, det rammer,er det et væsentligt indgreb i den personlige frihed. . Måske kan nogle af de private hjemmehjælpsfirmaer finde en mere anstændig løsning.

Mvh 

Spidskandidat til byrådet for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40, 7884 Fur

Formandens beretning 2021

Generalforsamling 27. april

Det er forår. Alting klippes ned.

Der beskæres i buskaser og budgetter.

I det forgangne år er der også blevet skåret i det radikale medlemstal og tiltro.

Landspolitisk har det været et år præget af uro, mistro men med en tyrkertro på at det kan blive godt igen.

Kan man have tillid til Sofie Carsten-Nielsen? Lod hun bevidst være med at stoppe Morten Østergaard i hans eskapader?

Jeg ved det ikke, og ingen af os der sidder her ved det. Og ærligt, jeg har heller ikke brug for at vide det. Det jeg har brug for er, at vælge at se fremad og vurdere på det jeg ser og oplever nu.

Jeg ser en Sofie Carsten-Nielsen der har samlet folketingsgruppen og rækker ind mod midten. Jeg ser en Marianne Jelved og Lotte Rod der kæmper for børnene. Jeg mærker en Andreas Steenberg der ser os i Nordvestjylland i transportspørgsmål, og kæmper for retten til kærlighed. Jeg ser en Stinus Lindgren der har styr på tal og fakta i Corona diskussioner og holder regeringen til ilden. Jeg ser Kristian Heegaard der tager rets kampen op, også på de sociale medier om en ordentlig tone. Jeg ser en Zenia Stampe der sætter spot på kulturen under nedlukningen.

Men kan vi have tiltro til en regering som styre egenrådigt igennem alle spørgsmål, og som nægter at se på børnene og mødrene i Syrien? En regering der påstår at hockeystave er en grøn handling? En regering der ikke ser kultur have en værdi?

Nogle siger, ja andre nej. Vigtigst er bare, at vi ikke sætter os over i et hjørne og er sure. Vi skal ihærdigt og vedholdende blive ved med at få enderne til at nå sammen, så vi har en fremtid.

En fremtid med bl.a. uddannelser, en natur i balance, et erhvervsliv der kan blomstre, ordentlig og nærværende pleje og pasning af både handicappede, børn og ældre.

Derfor kæmpede vi sammen med radikale i Holstebro, Struer, Lemvig og Mors med at overbevise den radikale folketingsgruppe om, at en ny læreruddannelse i Herning ikke er den bedste løsning. Vi skal i stedet arbejde for at Via sætter penge af til de små uddannelsessteder så vi udvikler dem. Og vi lykkedes.

Vi arbejder for en sikring af vores drikkevand. At vi har en Limfjord der er sund.

At vore kulturhistoriske pejlemærker bliver vedligeholdt og er et sted der indbyder til oplysning og fordybelse. At Jenle kom på finansloven er endnu en af sejrene.

For at Erhvervslivet og bosætningen skal lykkes er infrastruktur en utrolig vigtig faktor – også her er vi lykkes med udvidelser.

Uanset hvor vi kigger hen er er vi ikke i mål – når først vi syntes vi er i mål, så kommer der stilstand. Så vi er ikke i mål, vi er på vej.


Hvis vi hæver blikket og ser ud mod verden, er der tre store hmmm begivenheder kan man måske kalde dem. 1. Corona, 2. Brexit og 3. Præsidentvalget i USA.

Indien er i den grad i knæ af Corona i øjeblikket, derfor er vore gode folk i EU parlamentet, Karen Melchior og Rasmus Helveg Petersen tæt på situationen og med i forhandlinger om hvordan EU kan hjælpe. Vi kan ikke vinde over Corona alene inden for egne grænsebomme. Derfor er EU vigtig også i Corona spørgsmål. Brexit har fyldt meget, særligt for danskere bosat i England eller englændere bosat i Danmark. Brexit har også for vores erhvevsliv været en varm kartoffel, og en svær labyrint at navigere i, så de mange møder mellem EU og England har været vigtige.

Præsidentvalget har vi som danskere naturligt nok ikke haft nogen indflydelse på, men usikkerheden i verden har vi mærket. Lad det være en reminder til os alle om hvordan mennesker og nationer vælger og tænker når man er presset i eget liv uanset livsvilkår.


Livsvilkår er også at vi tør have ambitioner, træffe beslutninger og være tro mod det vi er. På Skiveegnen skal vi ikke være andre end dem vi er – men til gengæld skal vi sige det højt og larmende. Corona har det forgangne år gjort larmen svær, men vi nåede en tur til GreenLab, og jeg er sikker vi kommer på gaden inden sommerferien.

Vi har en smuk natur vi skal bare vise den, inkluder den.

Vi har gode skoler, vi skal bare fortælle det og gøre dem endnu bedre.

Vi har få, men gode uddannelser, der er plads til flere – få nu de forhandlinger og samarbejde i gang.

Vi har kultur muligheder for børn og voksne, som ikke findes andre steder – men vi tager det for givet.

Vi har driftige og innovative virksomheder som er dem der tjener rigtige penge til, at vi kan drive det her velfærdssamfund. De skal ud-frem-videre, og vi skal sikre at tiltrækning af relevant arbejdskraft er en mulighed for dem.


Jeg bliver Tom i hjernen

Træt og tung i sjæl og krop,

Men når forårssolen skinner

Står jeg op!

Jeg bliver til tider tom i hjernen, træt og tung i sjæl og krop. Men med en generalforsamling, forårssol, kommunal og regionsvalg forude.

Står vi alle op!  

I Skiveegnens Radikale står vi alle op for sammen at sikre vi får et byråd og en region der tør have ambitioner og træffe beslutninger der er til for fællesskabet frem for individuelle prestige mål.  


Tak til Bent Dyrberg for 3,5 fortræffelige år. Vi glæder os til den sidste slutspurt, og vi værdsætter din ihærdighed og din villighed til altid at være tilgængelig og hjælpe, opklare og forklare det vi undre os over.

Tak til Andreas Steenberg, som nu rejser videre til en ny valgkreds. Vi glæder os til at find hans afløser, og ser frem til det der ligger forude.

Tak fra mig, og tak for tilliden som formand det forgangne år.

 

Limfjord i balance

Godt der bliver taget initiativer højere op i det politiske system mht. antallet af muslingeanlæg i Limfjorden. Tak for det til formanden for teknik og miljø Jens Peter Hedevang.

Fællessang er blevet populært i Danmark – ikke uden grund, for en stemme lyder ikke af så meget med mindre man er operasanger. Der skal flere stemmer til, så lyder det af mere, af noget. Der skal derfor tages initiativ til at alle Limfjordskommuner kommer på banen, kommer med i koret. Et lille pip fra Skive rykker ikke. Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdelingerne omkring Limfjorden, har netop samlet påpeget problemer med smartfarms.

Limfjord i balance, Rent Liv i Skive, vil politikerne i Skive noget med disse fine ord? Det tror jeg og håber jeg. Skab et fællesskab rundt om Limfjorden for en Limfjord i balance.Vi skal have bæredygtige muslinger og sikre en fjord i balance.

Gorm Wæhrens, Liljevej 3, Skive

Skiveegnens Radikale

Hvor langtidsholdbar er en muslingebæ på fjordbunden?

Sikkert og vist er det at muslinger er gode til at rense vandet. Det er bevist i flere undersøgelser og sagt utvetydigt på TV. Muslinger optager en masse af det vi ikke ønsker i vandet. Godt. Hvor bliver det der ikke er så godt så af?
Bliver det til kød i muslingen eller udskilles det som affaldsstoffer, altså i den bæ der rammer fjordbunden?
Forhåbentlig ikke i muslingen for den spiser vi jo.

De uønskede ting er omdannet til bæ, affaldsstoffer, som nu ligger på bunden af fjorden. Strømmen er ikke stærk nok til at føre det bort, længere ud i fjorden, måske til Kattegat eller Vesterhavet!

Den optimale placering af muslingefarme er for mig at se:

1. Der skal være gode strømforhold så muslingebæerne ikke bliver i området.

2. Der skal være dybde nok, så der kan cirkulere vand under anlægget.

3. Der skal tages hensyn til den kreative forringelse anlæggene tilfører stedet de placeres.

Det kan ikke passe at det skal være sådan, som Sanne Hørup, Mogenstrup fortalte til Skive Folkeblad 15/1.

Vi sidder ikke udenfor mere, for det kan vi ikke holde ud

Det er staten der bestemmer hvor og hvor mange anlæg der etableres! Staten bestemmer over fjorden, vi kan bare se på.

Vi er den kommune i landet, der har flest muslingeanlæg. Vi vil gerne være med til at bestemme, om vi overhovedet vil have flere

udtaler Jens Peter Hedevang (V), formand, Teknik og Miljøudvalget, Skive Kommune, Skive Folkeblad 15/1.
Håber formanden og holder fast i det og får de øvrige Limfjordskommuner med i båden.

Får politikerne hånd i hanke med muslingeanlæg, som der står i Skive Folkeblad fredag 15. januar?

Jeg håber det og tror på det – men der skal kæmpes. Det må ikke ende med mere skidt i fjorden.

Skiveegnens Radikale
Gorm Wæhrens
Liljevej
Skive

Infrastruktur og sammenhængen mellem land og by- som en dråbe i havet.

Regeringens nye infrastrukturprojekt skal forbedre sammenhængen mellem land og by. Transportminister Helge Engelbrecht vil gøre det nemmere eller bare gøre det muligt at bo og arbejde i hele landet. Så der skal investeres 47 milliarder til nye motorveje-tunneller mm. Og 40 milliarder til kollektiv trafik.

Udover disse mange penge afsættes der 6,5 milliarder til mindre vejprojekter på eksisterende vejstrækninger. Med den balance i prioriteringerne har det nok meget lange udsigter for befolkningen i og udenfor de mindre provinsbyer. Vores lokale folketingsmand Andreas Stenberg har som trafikordfører arbejdet  ihærdigt for at forbedre trafikforholdene på egnen. Der er også sket forbedringer på nogle vejstrækninger, så når Johannes Kuhdahl ”holder vejret”(læserbrev 8.4.2020) og håber på forbedringer af såvel rute 26 som rute 34, så kommer det  nok alligevel til at have lange udsigter.

Det er nok en gang trafikinfrastrukturen i og omkring de store byer, der prioriteres. Vejene i det midt-vestjyske område er bygget til en tid, hvor transportbehovet var noget ganske andet end i dag. Fordi vejene er så smalle og snoede fristes nogle bilister til at overhale hasarderet. Ulykkesstatistikkerne taler for sig selv. Vi behøver ikke lange motorvejsstrækninger, som den hærvejsmotorvej K. Pihl Lorentzen er fortaler for. Vi  har brug for flere 2+1 veje, så trafikken kan afvikles både for den tunge lastvogns- og landbrugstrafik og for personbilismen i lokalområderne.

6,5 milliarder forslår ikke til meget, når den pulje skal spredes ud over hele landet. Det er som en dråbe i havet. Håber forhandlingerne i den kommende uge kan flytte rundt på nogle af de tiltænkte puljer fra de store og dyre projekter og over til flere lokale projekter som gavner hele landets infrastruktur.

Mvh

Byrådskandidat for Radikale Venstre

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40

7884 Fur

Generalforsamling

  1. Valg af dirigent, protokolfører og stemmetællere.
  2. Formandens beretning.
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab.
  4. Fastsættelse af kontingent for det følgende år.
  5. Behandling af indkomne forslag.
  6. Valg af:
    • formand,
    • 4 medlemmer til bestyrelsen og 2 suppleanter til bestyrelsen,
    • 1 revisor og 1 revisorsuppleant.
  7. Valg af delegerede til storkredsforsamlingen.
  8. Valg af delegerede til regionsforsamlingen.
  9. Valg af delegerede til landsmødet.
  10. Valg af folketingskandidat eller bekræftelse af dennes mandat.
  11. Eventuelt

Tillykke med den nye cykelsti

Tillykke med den nye cykelsti langs rute 26 – bliver spændende af få den etableret, især med godt initiativ med kommunen som entreprenør. Endnu en cykelstistrækning er i hus på kommunens liste over nødvendige strækninger.

Næste cykelsti der skal anlægges er lige så påkrævet – en strækning på vej 551, Skive – Branden.

Hagens Møllebæk – Grønning. 
En usædvanlig farlig strækning at være cyklist på. Et fint vejforløb nordud af Skive på vej 551, med dejlig cykelsti i begge sider af vejen lige indtil Hagens Møllebæk. Herfra til Grønning er man i sandhed overladt til skæbnen. 3.85 km på smal og uoverskuelig vej. To lastbiler kan lige netop passere hinanden, med 80 km/t. Cyklister må gemme sig i rabatten så længe. Der er ikke plads til dem andre steder. Disse  3.85 km er en forskrækkelig strækning for cyklister. 
Anlægsoverslag 6,2 millioner kroner. 

Strækningen fra Resen til Hagens Møllebæk er omtalt i Skive Folkeblad 19/7 2011, som en sti med formål at få børn sikkert til Resen skole. Videre fra Grønning er der 1½ meter brede cykelbaner i begge vejsider til Breum.

Skive Kommune skriver jo i Cykelstiplan 2015, at den ”ønsker at få flere til at cykle og et af virkemidlerne til at fremme cykeltrafikken vil være etablering af flere cykelfaciliteter og sikre krydsningspunkter for bløde trafikanter.”

Breum – Selde
Fortsætter vi videre nord ud af Breum har vi strækningen Klostervej – Fur Landevej, fra Breum til Selde. 
En strækning på 11,00 km, hvor der er lige så farlige og smalle passager som tidligere nævnt. 
Anlægsoverslag 16,5 millioner kroner.

Den sorteste  strækning er Hagens Møllebæk til Grønning. Den skal vi have forbedret. 

Vi skal i gang, vi skal handle – en grøn kommune med rent liv har brug for ”et sikkert liv som cyklist”.

Skivegnens Radikale
Gorm Wæhrens

Uddannelsesbalance

Ifølge Venstres Kristian Jensen har partiet en målsætning om 7000 nye uddannelsespladser udenfor de store byer. Rigtig godt!! Vi kan tilslutte os den fine målsætning hos De Radikale.

Men hvor vil KJ finde/skabe de uddannelsespladser?

 De 7000 uddannelsespladser, som er flyttet ind til de store byer, som resultat af udviklingen, og den tidligere venstreregerings centraliseringspolitik, kan næppe nedlægges for at oprette flere og nye uddannelsespladser i mindre lokalsamfund/provinsbyer.

Men hvor kom problematikken fra?

 De unge søger mod de store byer for at uddanne sig. Det er en generel tendens i samfundet, men bl.a.  på uddannelsesområdet er den accelereret af den af Venstre gennemførte strukturreform fra 00erne. Nedlæggelsen af amterne og reduktionen af antallet af kommuner var startskuddet til fusioner af uddannelsesinstitutioner. Det skal ikke forstås sådan, at jeg er fortaler for at vende tilbage til amterne og de mindre kommuner igen, men den nye struktur resulterede, på en række områder, i en hastig centralisering og i at mange mindre provinsbyer mistede offentlige arbejdspladser og uddannelsesmuligheder.

Så hvordan forestiller KJ sig, at udvidelsen af det samlede antal uddannelsespladser skal kunne realiseres? Foreløbig har han budt ind med forslag om en lille privat, kristen læreruddannelse i Herning med 50 pladser (der er langt op til 7000 pladser)!  Og helt bortset fra det, har der lokalt været en voldsom kritik af nytten af dette forslag. Ideen ville med al sandsynlighed tage livet af de små læreruddannelser, der er tilbage i Vestjylland. Disse uddannelser er i forvejen udfordret på, at optage studerende nok. Det er måske, fordi kvaliteten er for ringe, vil nogen måske mene. Det mener KJ i hvert fald. Jeg tror ikke, det er forklaringen.  Der sker det, at de studerende flytter fra de små uddannelsessteder til de store uddannelsescentre i storbyerne. Det vil sige at de i de store byer, så at sige eksporterer deres frafald. I de store byer besættes alle ledige pladser hurtigt, måske oprettes en venteliste. Når der så falder studerende fra, fyldes de ledige pladser hurtigt med studerende andre steder fra. Den mekanisme gælder ikke den anden vej. De ledige pladser forbliver tomme på de små steder. De har bare færre studerende på holdet. Problematikken er dog ikke isoleret til det vestjyske område. Det sker over hele landet.  

Hvor og hvordan tænker KJ, at disse 7000 pladser skal etableres? Fint med overordnede målsætninger, men hvordan? Skal hver landsdel/kommune have en kvote eller skal det være alles kamp mod alle?  Det ville være godt med konkrete bud og realistiske ideer på det. Har KJ nogle bud på det?

Spidskandidat til byrådet for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen