Søsalat – en utæmmet grøn glæde

Søsalat – en utæmmet grøn glæde

Sådan er det med de ting naturen giver os. Bl.a. søsalat som kan sankes i Skive Fjord langs dæmningen og ud for Stårup. 

13/8 2018: “Hvis forsøgene bliver vellykkede, kan konceptet være med til at løse miljøproblemer i Skive Fjord, men også mange andre steder i Danmark, hvor søsalat gror i store mængder. Det er især i lavvandede fjordområder med rigelig tilførsel af næringsstoffer,” siger forsøgsleder Annette Bruhn fra Århus Universitet.

“Men i stedet for udelukkende at betragte søsalaten som et miljøproblem vælger vi at se på den som en ressource. Den indeholder nemlig både proteiner, mineraler og unikke bioaktive stoffer, som i fremtiden kan være i høj kurs, fx i foder til husdyr,” forklarer Annette Bruhn og fortsætter; “vi har også andre anvendelsesmuligheder i kikkerten, lige fra produktion af gødning og biogas til menneskeføde, kosmetik og medicin.”

I Skive Folkeblad 14/8 2021 udtaler Annette Bruhn, seniorforsker på Institut for Bioscience: ”Det skal selvfølgelig kunne betale sig at høste søsalat. Det skal vi også have afdækket gennem vores forskning”.

Betale sig – ja – men hvilket beløb sætter vi lugtgenerne til? Det tror jeg folk ved inderfjorden og Dommerby ved. 
Igen i år var høstmaskinen for at høste, den eneste af sin slags høstmaskine i landet. Videnskabsfolkene kommer nok med deres konklusion en dag.

Vi kunne også vælge en Skive-løsning:
1. Få det sat i produktion på Greenlab, så vi får dyrefoder ud af det. Mums. 

2. Reducere udledningen af næringsstoffer til fjorden.

3. Nyde det som det er og acceptere årets rytme og årets dufte.

Valget er dit.

Gorm Wæhrens
Byrådskandidat (R)
Liljevej 3
7800 Skive

En Limfjord i balance

Der er så smukt her ved fjorden!

Vandet skinner i sollyset eller dæmpes af morgendisen, altid foranderligt i form, farve og overflade.

Under overfladen er det helt anderledes.

Skive Jollehavn har bundslam med TBT (tributyltin), der er et meget giftigt stof anvendt i bundmaling på skibe. De næste 5 år fjernes det og det må klappes op til 7400 tons tørstof på Rind Grund nord for Hvalpsund, kun 1,4 km fra muslingeanlæg. Det svarer til 185 lastvognstræk.
Var det forurening på land skulle det til kommunekemi i Nyborg – forurening i fjorden flytter vi bare til deponi et andet sted i fjorden.

Teknisk udvalg og Grønt Råd var forleden af Blå Biomasse inviteret til at se smartfarmen ved Oddesund. Spændende. Anlægget giver ikke penge fortæller direktøren for Hedeselskabet, der ejer 51%. Beviset for anlæggets påvirkning af miljøet er en pseudo-videnskabelig rapport, der har målt virkningen på 1/32.000.000 del af arealet. Her omtales antallet af dyr under anlægget som højere end udenfor anlægget. Men hvilke dyr er det? Muslingerne sælges bl.a. til Holland, fortælles det. Og dyrefoder! ”Bæredygtig og cirkulær vækst.”
I brochurer omtales ”Blåmuslinger som marint virkemiddel” – ”hvor forurening af næringsstoffer fra land og by er massiv og har stået på længe”. 

Det kommende anlæg nord for Hvalpsund får 8.300.000 kr i tilskud. Ålegræsset kommer til at lide endnu mere under det. For muslinger renser vand – men giver også så megen algevækst, der kan kvæle ålegræsset. Iagttagelser fra en række kajakture i Louns Bredning, Skive Fjord og Risgaard Bredning. 

Om det ansøgte anlæg i Astrupvig fortæller Wittrup Food, at ”den gavnlige effekt på vandmiljøet rundt om anlægget opvejer den negative effekt, som anlægget vil have på vandmiljøet lige under anlægget”. (Skive Folkeblad 20/8 21). 

Muslingeanlæg på muslingeanlæg ligger langs kommunens 198 km kyst. Til større og større gene for roere, sejlere, badende, for de der nyder udsigten – rekreative forringelser. Og ikke mindst for dyr og planter i fjorden.

Nu planlægges mange mange mange anlæg overalt i Limfjorden! 

Bogen ”Limfjorden” udgivet 2006 af Limfjordsamterne. Heri står der: 
”Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus har i mere end 30 år arbejdet med Danmarks største fjordområde, Limfjorden.” 
”Opgaverne har handlet om at overvåge farvandets tilstand og udvikling og opstille klare mål for den sunde fjord, vi gerne vil have.” 
”Staten, kommunerne og regionerne vil alle få del i det fortsatte arbejde på vejen mod en sund fjord”. 
”Vi ønsker også at fortælle historien om Limfjorden og amternes vision om en fjord i økologisk balance.” 
Sådan – skrevet inden Regionerne tog over. 

Det er alles ønske og håb, at vi for alvor rykker nu. Vi er så tæt på at det går helt galt. 
Brug det midlertidige stop for nye ansøgninger og stil de gamle i bero. 
Brug tiden til at sætte mål og betingelser op for anlæggene.

Det må ikke ende med en helt ødelagt Klisterkanal. 
Det skal være og blive til en Limfjord i Balance. 
Dyr, fisk og planter i Limfjorden skal have meget bedre vilkår – hvornår kan vi igen fange en skrubbe eller rødspætte, og bade overalt i fjorden og nyde den friske duft af fjord. Vi skal også have muslinger og det skal foregå på en miljømæssig og bæredygtig måde. 
Vandmiljøet har største prioritet. 

Gorm Wæhrens
byrådskandidat (R)
Liljevej 3
7800 Skive

Smukke Grøftekanter

Grøftekanter er den sidste mulighed for bioversitet – lad dem gro. Enig med Lenette Lykke Poulsen – slå nænsomt.
Nøjes med at slå indtil kantpælen på landevej. Nøjes med at slå en halv meter ind. Økonomiser med køretid og slåtid. Brug den på de invasive arter som japansk pileurt  til venstre i Steen Dons billede.
Os der tror på blomster og har bier – vi glæder os over blomsterfloret. Og det gør andre også.
Eneste fordel ved at beebobbe det hele er, at mågerne vil elske at søge føde i det lave græs. Perfekt for mågerne med kort græs. Så en flig af mågekæmpelsen er mindre kort græs.

Gorm Wæhrens
Byrådskandidat for Radikale Venstre
Liljevej 3
7800 Skive

Lad os sammen finde modellen for fremtidens ældrepleje

Der skal tages stilling til fremtiden for plejecentret Møllestien i Skives midtby. En bolig på Møllestien er så eftertragtet, at der på nuværende tidspunkt er venteliste. Skive Kommune har dog set sig nødsaget til midlertidigt at indstille tildelingen af boliger på Møllestien, da bygningen ikke lever op til nutidens krav til sikkerhed. Der skal investeres 9 mio. kr. i nyt sprinkleranlæg, før bygningen vil kunne leve op til gældende standarder.
Lignende udfordringer er politikerne blevet konfronteret med for så vidt angår plejecentrene i Hem og Rønbjerg, hvor alle tidligere beboerne nu er flyttet til andre plejecentre. Centrenes fremtid afventer en endelig politisk beslutning. Den midlertidige lukning af centrene i Hem og Rønbjerg reducerer det samlede antal kommunale plejehjemspladser i kommunen. Heldigvis faldt reduktionen sammen med opstarten af det nye friplejehjem i Dommerby. Det samlede antal pladser har derfor kunnet fastholdes.
Samme heldige sammenfald skal vi nok lede længe efter i denne omgang. Der er behov for de pladser, der nu midlertidigt tages ud på Møllestien. Spørgsmålet er, om det ikke er på tide at kigge nærmere på strukturen på plejehjemsområdet som helhed? Kravene bliver ikke mindre – hverken til brandsikkerheden eller kvaliteten i pleje og omsorg. Samtidig forventes antallet af borgere over 85 år at stige markant i årene fremover. Der vil derfor blive behov for nogle hårde politiske beslutninger og prioriteringer de kommende år. Lad os agere og ikke blot reagere, når der mødes modstand. Lad os blive inspireret af den nuværende modstand og starte en debat om fremtidens ældrepleje. Kun via en konstruktiv og borgernær debat kan vi bringe os i en position, hvor vi sammen kan formulere en fælles vision for fremtidens ældrepleje. Hvordan vi ønsker ældreplejen skal tage sig ud i fremtiden. Finde den rette balance, der kan sikre både nærhed og høj faglighed. Sammen kan vi finde den model for ældrepleje, der fungerer bedst for nuværende og kommende ældre og pårørende på tværs af Skive Kommune.

Byrådskandidat for Radikale Venstre

Henrik Martin Wæhrens Winther

Skovbakken 38

7800 Skive

Grønne færger på Limfjorden

og resten af Danmark

Ny politisk aftale om grøn færgefart i Danmark er netop sat i søen. Der er afsat 200 mill. til formålet. Hvilke planer har Skive kommunes Teknik- og Miljøudvalg?

Der er fokus på mulighederne for at elektrificere færgeruter, der nu sejler på diesel eller andet fossilt(sort) brændstof.

Færgen Branden-Fur er tillige med Sundsøre-Hvalpsund-overfarten Skive Kommunes 2 færgeruter. Færgen ”Mjølner”leverer en fremragende service for os i hverdagen med hyppige overfarter og ikke mindst en sejlplan, der dækker døgnet rundt. ”Mjølner” er vores nyeste færge og den sejler på biobrændstof.

Vores tidligere færge ”Sleipner” sejler på diesel, og bruges som reservefærge på andre Limfjordsforbindelser, når der her er behov for servicering/reparationer. Ifølge rapporten, som er grundlaget for den politiske aftale, forventer man en gennemsnitlig levetid for en færge på ca. 30 år.

Det er en tiltalende tanke, at konvertere driften fremover til at basere sig på elektricitet. Den dieseldrevne færge Sleipner er fra 1996, den ældste i vores del af Limfjorden .Så hvis der fortsat skal være den fleksibilitet der er i dag, atSleipner afløser ved behov, skal færgerne i så fald være indbyrdes kompatible.

Så der er mange spørgsmål, der trænger sig på:

Hvad er Skive Kommunes Teknik- og Miljøudvalgs planer for fremtidens færgefart? 

Er der samarbejde med de andre kommuner der driver færgefart i Limfjorden?

Rapporten, som er udarbejdet i forbindelse med Grøn Færgefart aftalen analyserer ikke på Brint – eller  Ammoniakteknologien, da den ikke  for nuværende betragtes som rentabel og færdigudviklet.

I rapporten roses initiativet på Fur-færgen med biobrændstof, så vi er måske allerede på forkant.

Er elektrificeringsteknologien fuldt færdigudviklet? Nogle steder i landet har man indført batteridrevne færger. Er det løsningen for vores færger?

Hvordan skal der transporteres elektricitet i det omfang, som en færge af den størrelse, har brug for? 
Kan man nå at oplade batterierne tilstrækkeligt hurtigt?

Hvilke energiforsyningsstrukturer skal etableres for at realisere en eventuel overgang til el-drift?

Hvor langt er udviklingen i GreenLab med nogle af de alternative teknologier med ammoniak og brint?

Det er spændende tider vi lever i. Deadline for 70% reduktion af CO2-udslip er 2030… og det er jo lige om lidt!

Mvh

Byrådskandidat for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40

7884 Fur

Tøjvask i hjemmeplejen

Debatindlæg vedr artikel i Skive Folkeblad d. 28.4.2021. Ny ordning fratager Aase hjælp til tøjvask!

Det er svært at se logikken i udfasning af hjælp til vasketøjet i ældreplejen i Skive fra d.31. maj. Hvorfor skal borgerne i Skive til at betale for en ydelse, som de selv kan hjælpe til med at udføre bortset fra få delarbejdsgange?

Udgiften til vask bliver flyttet fra tildeling af hjemmehjælpertid til de ældres egen økonomi, så ulempen rammer udelukkende borgerne, mens kommunen har hele besparelsen og de 2 private virksomheder har hele fortjenesten.

De ældre, der indtil nu har haft hjælp til elementer af vaskeprocessen har i god tro investeret i vaskemaskiner i eget hjem, som de nu ikke vil have nogen anvendelse for. Er det bare ærgerligt for dem?

Det er en politisk beslutning som ældreplejen blot eksekverer. Beslutningen understøtter det private erhvervsliv, hvor to virksomheder får udvidet deres kundegrundlag betydeligt. Godt for dem.

Så er det op til visitationen, at afgøre om beslutningen kan omgøres. Så må man virkelig håbe, at der er ansat nogle visitatorer, som er udstyret med sund fornuft. Det vil være godt,hvis det er kompetente fagpersoner, der kan argumentere for at ældreplejen har en rehabiliterende tilgang til ydelserne. De fleste  mennesker vil gerne klare så meget som muligt selv i egen hverdag. Så jo flere opgaver man selv kan, helt eller delvis med hjælp, jo større livskvalitet for den enkelte.

4 minutter ugentlig til at bevare selvagtelse og oplevelse af selvhjulpenhed, må vel siges at være rimeligt. Er der virkelig regnet ordentligt på, om det er økonomisk hensigtsmæssigt at udlicitere så afgrænset en opgave?

Måske ikke verdens  største  problem, men for dem, det rammer,er det et væsentligt indgreb i den personlige frihed. . Måske kan nogle af de private hjemmehjælpsfirmaer finde en mere anstændig løsning.

Mvh 

Spidskandidat til byrådet for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40, 7884 Fur

Formandens beretning 2021

Generalforsamling 27. april

Det er forår. Alting klippes ned.

Der beskæres i buskaser og budgetter.

I det forgangne år er der også blevet skåret i det radikale medlemstal og tiltro.

Landspolitisk har det været et år præget af uro, mistro men med en tyrkertro på at det kan blive godt igen.

Kan man have tillid til Sofie Carsten-Nielsen? Lod hun bevidst være med at stoppe Morten Østergaard i hans eskapader?

Jeg ved det ikke, og ingen af os der sidder her ved det. Og ærligt, jeg har heller ikke brug for at vide det. Det jeg har brug for er, at vælge at se fremad og vurdere på det jeg ser og oplever nu.

Jeg ser en Sofie Carsten-Nielsen der har samlet folketingsgruppen og rækker ind mod midten. Jeg ser en Marianne Jelved og Lotte Rod der kæmper for børnene. Jeg mærker en Andreas Steenberg der ser os i Nordvestjylland i transportspørgsmål, og kæmper for retten til kærlighed. Jeg ser en Stinus Lindgren der har styr på tal og fakta i Corona diskussioner og holder regeringen til ilden. Jeg ser Kristian Heegaard der tager rets kampen op, også på de sociale medier om en ordentlig tone. Jeg ser en Zenia Stampe der sætter spot på kulturen under nedlukningen.

Men kan vi have tiltro til en regering som styre egenrådigt igennem alle spørgsmål, og som nægter at se på børnene og mødrene i Syrien? En regering der påstår at hockeystave er en grøn handling? En regering der ikke ser kultur have en værdi?

Nogle siger, ja andre nej. Vigtigst er bare, at vi ikke sætter os over i et hjørne og er sure. Vi skal ihærdigt og vedholdende blive ved med at få enderne til at nå sammen, så vi har en fremtid.

En fremtid med bl.a. uddannelser, en natur i balance, et erhvervsliv der kan blomstre, ordentlig og nærværende pleje og pasning af både handicappede, børn og ældre.

Derfor kæmpede vi sammen med radikale i Holstebro, Struer, Lemvig og Mors med at overbevise den radikale folketingsgruppe om, at en ny læreruddannelse i Herning ikke er den bedste løsning. Vi skal i stedet arbejde for at Via sætter penge af til de små uddannelsessteder så vi udvikler dem. Og vi lykkedes.

Vi arbejder for en sikring af vores drikkevand. At vi har en Limfjord der er sund.

At vore kulturhistoriske pejlemærker bliver vedligeholdt og er et sted der indbyder til oplysning og fordybelse. At Jenle kom på finansloven er endnu en af sejrene.

For at Erhvervslivet og bosætningen skal lykkes er infrastruktur en utrolig vigtig faktor – også her er vi lykkes med udvidelser.

Uanset hvor vi kigger hen er er vi ikke i mål – når først vi syntes vi er i mål, så kommer der stilstand. Så vi er ikke i mål, vi er på vej.


Hvis vi hæver blikket og ser ud mod verden, er der tre store hmmm begivenheder kan man måske kalde dem. 1. Corona, 2. Brexit og 3. Præsidentvalget i USA.

Indien er i den grad i knæ af Corona i øjeblikket, derfor er vore gode folk i EU parlamentet, Karen Melchior og Rasmus Helveg Petersen tæt på situationen og med i forhandlinger om hvordan EU kan hjælpe. Vi kan ikke vinde over Corona alene inden for egne grænsebomme. Derfor er EU vigtig også i Corona spørgsmål. Brexit har fyldt meget, særligt for danskere bosat i England eller englændere bosat i Danmark. Brexit har også for vores erhvevsliv været en varm kartoffel, og en svær labyrint at navigere i, så de mange møder mellem EU og England har været vigtige.

Præsidentvalget har vi som danskere naturligt nok ikke haft nogen indflydelse på, men usikkerheden i verden har vi mærket. Lad det være en reminder til os alle om hvordan mennesker og nationer vælger og tænker når man er presset i eget liv uanset livsvilkår.


Livsvilkår er også at vi tør have ambitioner, træffe beslutninger og være tro mod det vi er. På Skiveegnen skal vi ikke være andre end dem vi er – men til gengæld skal vi sige det højt og larmende. Corona har det forgangne år gjort larmen svær, men vi nåede en tur til GreenLab, og jeg er sikker vi kommer på gaden inden sommerferien.

Vi har en smuk natur vi skal bare vise den, inkluder den.

Vi har gode skoler, vi skal bare fortælle det og gøre dem endnu bedre.

Vi har få, men gode uddannelser, der er plads til flere – få nu de forhandlinger og samarbejde i gang.

Vi har kultur muligheder for børn og voksne, som ikke findes andre steder – men vi tager det for givet.

Vi har driftige og innovative virksomheder som er dem der tjener rigtige penge til, at vi kan drive det her velfærdssamfund. De skal ud-frem-videre, og vi skal sikre at tiltrækning af relevant arbejdskraft er en mulighed for dem.


Jeg bliver Tom i hjernen

Træt og tung i sjæl og krop,

Men når forårssolen skinner

Står jeg op!

Jeg bliver til tider tom i hjernen, træt og tung i sjæl og krop. Men med en generalforsamling, forårssol, kommunal og regionsvalg forude.

Står vi alle op!  

I Skiveegnens Radikale står vi alle op for sammen at sikre vi får et byråd og en region der tør have ambitioner og træffe beslutninger der er til for fællesskabet frem for individuelle prestige mål.  


Tak til Bent Dyrberg for 3,5 fortræffelige år. Vi glæder os til den sidste slutspurt, og vi værdsætter din ihærdighed og din villighed til altid at være tilgængelig og hjælpe, opklare og forklare det vi undre os over.

Tak til Andreas Steenberg, som nu rejser videre til en ny valgkreds. Vi glæder os til at find hans afløser, og ser frem til det der ligger forude.

Tak fra mig, og tak for tilliden som formand det forgangne år.

 

Limfjord i balance

Godt der bliver taget initiativer højere op i det politiske system mht. antallet af muslingeanlæg i Limfjorden. Tak for det til formanden for teknik og miljø Jens Peter Hedevang.

Fællessang er blevet populært i Danmark – ikke uden grund, for en stemme lyder ikke af så meget med mindre man er operasanger. Der skal flere stemmer til, så lyder det af mere, af noget. Der skal derfor tages initiativ til at alle Limfjordskommuner kommer på banen, kommer med i koret. Et lille pip fra Skive rykker ikke. Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdelingerne omkring Limfjorden, har netop samlet påpeget problemer med smartfarms.

Limfjord i balance, Rent Liv i Skive, vil politikerne i Skive noget med disse fine ord? Det tror jeg og håber jeg. Skab et fællesskab rundt om Limfjorden for en Limfjord i balance.Vi skal have bæredygtige muslinger og sikre en fjord i balance.

Gorm Wæhrens, Liljevej 3, Skive

Skiveegnens Radikale

Hvor langtidsholdbar er en muslingebæ på fjordbunden?

Sikkert og vist er det at muslinger er gode til at rense vandet. Det er bevist i flere undersøgelser og sagt utvetydigt på TV. Muslinger optager en masse af det vi ikke ønsker i vandet. Godt. Hvor bliver det der ikke er så godt så af?
Bliver det til kød i muslingen eller udskilles det som affaldsstoffer, altså i den bæ der rammer fjordbunden?
Forhåbentlig ikke i muslingen for den spiser vi jo.

De uønskede ting er omdannet til bæ, affaldsstoffer, som nu ligger på bunden af fjorden. Strømmen er ikke stærk nok til at føre det bort, længere ud i fjorden, måske til Kattegat eller Vesterhavet!

Den optimale placering af muslingefarme er for mig at se:

1. Der skal være gode strømforhold så muslingebæerne ikke bliver i området.

2. Der skal være dybde nok, så der kan cirkulere vand under anlægget.

3. Der skal tages hensyn til den kreative forringelse anlæggene tilfører stedet de placeres.

Det kan ikke passe at det skal være sådan, som Sanne Hørup, Mogenstrup fortalte til Skive Folkeblad 15/1.

Vi sidder ikke udenfor mere, for det kan vi ikke holde ud

Det er staten der bestemmer hvor og hvor mange anlæg der etableres! Staten bestemmer over fjorden, vi kan bare se på.

Vi er den kommune i landet, der har flest muslingeanlæg. Vi vil gerne være med til at bestemme, om vi overhovedet vil have flere

udtaler Jens Peter Hedevang (V), formand, Teknik og Miljøudvalget, Skive Kommune, Skive Folkeblad 15/1.
Håber formanden og holder fast i det og får de øvrige Limfjordskommuner med i båden.

Får politikerne hånd i hanke med muslingeanlæg, som der står i Skive Folkeblad fredag 15. januar?

Jeg håber det og tror på det – men der skal kæmpes. Det må ikke ende med mere skidt i fjorden.

Skiveegnens Radikale
Gorm Wæhrens
Liljevej
Skive

Infrastruktur og sammenhængen mellem land og by- som en dråbe i havet.

Regeringens nye infrastrukturprojekt skal forbedre sammenhængen mellem land og by. Transportminister Helge Engelbrecht vil gøre det nemmere eller bare gøre det muligt at bo og arbejde i hele landet. Så der skal investeres 47 milliarder til nye motorveje-tunneller mm. Og 40 milliarder til kollektiv trafik.

Udover disse mange penge afsættes der 6,5 milliarder til mindre vejprojekter på eksisterende vejstrækninger. Med den balance i prioriteringerne har det nok meget lange udsigter for befolkningen i og udenfor de mindre provinsbyer. Vores lokale folketingsmand Andreas Stenberg har som trafikordfører arbejdet  ihærdigt for at forbedre trafikforholdene på egnen. Der er også sket forbedringer på nogle vejstrækninger, så når Johannes Kuhdahl ”holder vejret”(læserbrev 8.4.2020) og håber på forbedringer af såvel rute 26 som rute 34, så kommer det  nok alligevel til at have lange udsigter.

Det er nok en gang trafikinfrastrukturen i og omkring de store byer, der prioriteres. Vejene i det midt-vestjyske område er bygget til en tid, hvor transportbehovet var noget ganske andet end i dag. Fordi vejene er så smalle og snoede fristes nogle bilister til at overhale hasarderet. Ulykkesstatistikkerne taler for sig selv. Vi behøver ikke lange motorvejsstrækninger, som den hærvejsmotorvej K. Pihl Lorentzen er fortaler for. Vi  har brug for flere 2+1 veje, så trafikken kan afvikles både for den tunge lastvogns- og landbrugstrafik og for personbilismen i lokalområderne.

6,5 milliarder forslår ikke til meget, når den pulje skal spredes ud over hele landet. Det er som en dråbe i havet. Håber forhandlingerne i den kommende uge kan flytte rundt på nogle af de tiltænkte puljer fra de store og dyre projekter og over til flere lokale projekter som gavner hele landets infrastruktur.

Mvh

Byrådskandidat for Radikale Venstre

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40

7884 Fur