Tak for indlæg ”Bliver vi – og naturen – Sorteper?”
”Vi håber på, at kommunalpolitikerne snart vågner op og tænker over, hvilket aftryk, de vil være med til at sætte på fremtiden og på vores område.” Sådan slutter Lili Slyngborg Pedersen sit læserbrev i Skive Folkeblad 23/9 2021.
”Byggeriet er på vej i 2. høring med indstilling fra Viborg Kommune om godkendelse”. ”Projektet har været i høring med en mangelfuld miljøkonsekvensrapport. – Hensyn til grundvandet er kun beskrevet overordnet, selvom staldene er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser”, skriver Inger Marie og Kim Pedersen skriver i Skive Folkeblad 20/9 2021.
Skive kommune skriver i indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet: ”For at beskytte vores grundvand udarbejder vi indsatsplaner, som beskriver hvad der skal gøres for at sikre, at vi også har godt drikkevand i fremtiden.”
Med de flotte ord om Rent Liv er vi trygge i Skive Kommune?
Er vi trykket af hvad Viborg Kommune måske vil give lov til?
Det der sker på den anden side af kommunegrænsen har også stor indflydelse på os. Er I i kontakt med Viborg Kommune?
Grundvand kender jo ingen kommunegrænser, ej heller sprøjtemidler og diverse andre gøremål.
Hvad gør I i Teknik og Miljø udvalget?
Gorm Wæhrens
Byrådskandidat Radikale
Liljevej 3
7800 Skive