Lyt til medarbejderne på ældrerådet! Om fordelingen af plejecenterpladser i Skive Kommune.
Jeg har tidligere kommenteret på og påpeget problemerne med det forlig, der er til vedtagelse i nær fremtid på ældreområdet. Godt at opleve at medarbejdere og ledere giver deres mening til kende om spørgsmål, som de, om nogen, har indsigt i og viden om.
At samle demenspladser på små plejecentre i den ene ende af kommunen, vil betyde, at det ikke bliver attraktivt hverken at bo, arbejde eller være pårørende på de små enheder. Resultatet kan meget vel blive flere tomme boliger i de berørte plejecentre.
Nærværende og ansvarlig ledelse og kvalificerede, engagerede medarbejdere er afgørende for velfungerende plejecentre i samspil med nærområdet. Det virker uklogt, at være tonedøv overfor de indvendinger omkring det der er kaldt ”Morten Korch-forliget”. Det, at reducere antallet af pladser fra 24-26 pladser til 20 pladser, samt at der ikke skal være en leder på hvert center. At samle demenspladser på 4 forskellige små enheder, vil jeg også være skeptisk overfor. Det vil ikke tilgodese nærhedsprincippet, når de pladser, der er tiltænkt demente borgere med specielle behov alle 4 placeres i Salling.
Man kan kun håbe på, at det afgående byråd vil lytte og lære, hvis ikke ældreområdets problemer skal vokse yderligere i den næste byrådsperiode.
Private eller kommunale plejehjem/centre- hvad er bedst? I kølvandet på miseren på et plejecenter i Århus har Dansk Erhverv agiteret for, at vi bør have flere private plejehjem i Danmark. Argumenterne er tilsyneladende at private institutioner har en højere og en bedre kvalitet end de offentlige tilsvarende tilbud. Her i Skive Kommune ser det første friplejehjem i Højslev også dagens lys om kort tid. Som almindelig borger kan det være kompliceret at finde ud af, hvori forskellen på de kommunale og de private tilbud består. Det handler, må man forstå, om ”noget med et særligt værdisæt ”, at der kan tages særlige individuelle hensyn til den enkelte beboer. Man kan så fundere over , hvad der mon kan være galt med værdisættet i de offentlige tilbud. Er det fordi de kommunale plejetilbud er trykket helt i bund efter moderne ”New Public Mangangement principper” . Man låner fra erhvervslivet udtryk og metoder til effektiv drift, såsom ”LEON”. Nogle mener, at det står for ”Laveste Effektive OmkostningsNiveau” andre mener, at det står for ”Laveste Effektive OmsorgsNiveau”. Så hvad vil man helst? hvad er vigtigst? ”Omkostninger” eller ”Omsorg”? Er det kun de kommunale tilbud, der drives efter disse principper, eller gælder det også for private tilbud, som vel også skal, om ikke give overskud, så dog balancere økonomisk for at bestå. Der har gennem tiden, med ”fritvalgsordningerne” på ældreområdet været flere eksempler på, at private hjemmehjælpsfirmaer ikke har haft det tilstrækkelige økonomiske fundament til at få forretningen til at løbe rundt, hvorefter kommunen med dags varsel skulle træde til og løse opgaverne hos de berørte borgere. Naturligvis skal ældreområdet, som al anden kommunal indsats, drives så effektivt som muligt. Det er jo skatteborgernes penge, der finansierer velfærden. Det er derfor betryggende, at man i Skive Kommune er i gang med at afdække det fremtidige behov for plejeboliger, og at man har erkendt, at der er behov for en vis centralisering af de fremtidige tilbud. Et veldrevet plejecenter af den størrelse, der har været nævnt(50-60 boliger) giver mulighed for at skabe et aktivt hverdagsliv for de ældre beboere, og samtidig have et godt arbejdsmiljø for de ansatte. På små plejecentre er udfordringen, at medarbejderne for ofte vil stå alene i en situation og med en problematik, man som medarbejder har brug for hjælp til fra en kollega. Det er efter min mening den største fare ved at bevare for små boenheder, selvom det kan være nok så hyggeligt og hjemligt. For vi skal samtidig også huske på, at det handler om menneskers hjem. Har man ud over at hyre et konsulentfirma til at afdække behovet for antal pladser, gjort sig tanker om at spørge kommunens ældre om, hvad de ønsker sig af fremtidens plejeboliger? Det er jo fint, at man som ældre, nu får muligheden for at vælge mellem de kommunale tilbud og en bolig på et friplejehjem. Det jeg funderer over er, at friplejehjem skal også have en vis størrelse for at være rentable, så det ikke bliver så dyrt at benytte sig af muligheden, at vi får A- og B-hold i ældreplejen i vores kommune. Bemandingen skal kunne dække beboernes behov med kvalificerede og engagerede medarbejdere 24-7. Jeg ser positivt på, at kommunens ældre får forskellige og alternative tilbud, når de skal vælge bolig i den sidste del af livet. Min bekymring går derfor på, om 24 pladser er nok, til at give en rentabel drift og en værdig pleje-og omsorgskvalitet på et selvstændigt drevet plejehjem. Det fremgår af Skive Folkeblad d. 25.juli, at der ikke er den store forskel på, om det er et Friplejehjem eller ej. ”Der er måske noget med kultur og værdier” lyder det fra omsorgschef Maila Tandrup fra Viborg Kommune, hvor de har større erfaring med friplejehjem . Hvad er det så for nogle værdier og en kultur, som ikke kan opdyrkes i den kommunale ældresektor?? Man bliver vel ikke automatisk ”et bedre menneske” af at være privatansat? Min opfordring går derfor på at satse på en nærværende ledelse, der ser, påskønner og anerkender medarbejdernes omsorgsevner i det daglige arbejde.
Ved i ældre-og plejesektoren at styrke ledelsen, som i øvrigt også har behov for påskønnelse og anerkendelse fra politisk og forvaltningsmæssig side, kan man udvikle positive værdier og bæredygtige kulturer. Det finder jeg langt mere konstruktivt end at tælle de ansattes pauseminutter. I stedet for at være nervøs for, at de private løsninger presser økonomien, vil jeg hellere fokusere på at få de kommunale tilbud til at matche de private tilbud. Det gør man ved at fokusere på etik, værdier og ansvar for egen indsats. Ingen mennesker går på arbejde med en målsætning om, at i dag vil jeg gøre et dårligt stykke arbejde. Sker der svigt og fejl, skal vi lære af dem. Læring sker i åbne og tillidsvækkende miljøer, ikke ved hjælp af kontrol, stopure og stram tidsregistrering.
Mvh Ellen Bye Jensen Bestyrelsesmedlem Skiveegnens Radikale Madsbadvej 40, Fur
I et land uden høje bjerge…. Som beboer på Fur og borger i Skive Kommune kan man med undren følge med i diskussionen som øjensynlig ingen ende vil tage. Gelænder eller ej på ”Bette Jenses Hyw”?! Man kan nu læse i Skive Folkeblad, at borgmesteren selv vil gå ind i sagen og slutter sig dermed til dem, der argumenterer med ”den sunde fornuft”. Vi mennesker har en trang til at klatre op og se ud over landskabet. Det forstår man godt. Udsigten er smuk og storslået fra toppen af ”Bette Jenses Hyw”. Man kan se praktisk talt hele Furs kystlinje og videre til Livø, Mors , Thy etc. Men det går ikke, at træde på vores kulturarv, lyder det fra Slots- og Kulturstyrelsen. På Fur har der i flere generationer været gravet efter moler, og dermed har landskabet ændret karakter. Den ændring er foregået i al fordragelighed, og i et fint samarbejde mellem øens beboere, erhvervslivets interesser og statens embedsmandsværk. Kunne man forestille sig et lignende samarbejde omkring landskabet ved gravhøjen. Højen er en turistattraktion og en seværdighed. Og folk betræder højen for at skue ud over landskabet, ikke for forsætligt at skænde fortidsminder. Kunne man ikke i stedet finde et lille stykke jord på toppen af Fur i nærheden af ”Bette Jenses Hyw” og placere f. eks noget overskudsmateriale fra molergravningen og omdanne til en udsigtshøj? Den måtte gerne være en meters penge højere end gravhøjen, så man kunne stå der og nyde udsigten over øen, fjorden og til ”Bette Jenses Hyw” , i stedet for at nyde udsigten fra ”Bette Jenses Hyw”. Og der måtte gerne være en god trappe og et smukt gelænder ( gerne brugt andetsteds før). Dermed bliver der skabt en turistattraktion af ”vores egen jord” . Måske ville Slots- og Kulturstyrelsen sponsorere etableringen af højen, så Bette Jenses bene (eller nok snarere hans forfædres jordiske rester), kunne hvile i fred i gravhøjen. Det må arkæologerne jo afklare, når de mener, tiden er moden til at forstyrre den. Hvem ”Bette Jens oprindelig var, og om det overhovedet er hans høj, fortaber sig vist lidt i lokalhistorierne. Man kunne jo kalde den nye høj for Glædeshøjen. Det vil ikke være et bjerg, en pyramide eller en gravhøj, men en ”Glædeshøj” til glæde for Furboere, besøgende på Fur og ikke mindst embedsfolkene i Slots-og Kulturstyrelsen. Hermed min ide til fri afbenyttelse. Jeg kan godt lide tanken om, at kunne skabe noget til glæde for alle os, der bor her på Fur og alle de , der kommer og besøger os hvert år og glæder sig over vores skønne lille ø. Mvh Ellen Bye Jensen, Byrådskandidat for Skiveegnens Radikale,
Hvorfor er det nødvendigt at have fokus på tilflytning, bosætning og integration i Skive Kommune?
Det var da noget af en ”frisk fortolkning” af mit indlæg om at fokusere mere på en vellykket integrationspolitik end på særskilt hjemsendelsespolitik i Skive Kommune fra Erik Mortensens og Peter Mousten Vestergaards side.
Jeg nævnte ikke et ord om at beskytte kriminelle personer, der opholder sig illegalt i landet. Til den del har vi et retssystem i Danmark, der dømmer mennesker, der begår kriminelle handlinger.
Jeg nævnte heller ikke et ord om at forskelsbehandle mennesker med forskellige religiøse overbevisninger. Vi har religionsfrihed i Danmark. I det omfang religionen ikke er i konflikt med landets love i øvrigt, må man tro på, hvad man ønsker at tro på. I den sammenhæng er vi jo, i tiden her med ”Coronaregler”, blevet en smule udfordret af, at vi er kommet til at vedtage love om obligatoriske håndtryk og om maskeforbud i det offentlige rum. Men selv den slags ”bump på vejen” findes der løsninger for i praksis. For min egen del hilser jeg hellere på andre ved af samle håndfladerne foran ansigtet eller lægge hånden på hjertet fremfor at sparke til folk med foden eller stikke til folk med albuen( som måske umiddelbart før har gemt på et nys eller et host).
Nej, det der er min pointe er, at det forekommer mig overflødigt at bruge kræfter på at udforme en specifik hjemsendelsespolitik for Skive Kommune. Det må være på folketingsniveauet, at den slags politikker formuleres af et samlet folketing. Det er måske også derfor det ikke har været muligt for DF at få opbakning til det i Skive.
Det vi har brug for er en velfungerende integrationspolitik, som kan understøtte vores indsats i øvrigt for at gavne bosætning og tilflytning til vores kommune og landsdel.
Til den del har jeg argumenteret for, at vi skal gøre en indsats for at få oprettet flere uddannelsespladser og nye uddannelser i kommunen, så de unge, der vokser op her, ikke alle behøver at rejse bort for at uddanne sig. Og at der kan komme flere hertil for at uddanne sig, og måske føle sig så velkomne, at de bliver her.
I forhold til indvandring og tilflytning, så er min pointe, at når man kommer udefra og flytter til Skive kommune, så skal man føle sig velkommen og værdsat. Som tilflytter har man aktivt valgt egnen til. Om man kommer fra andre dele af Danmark eller andre dele af verden.
I kraft af de åbne grænser, som har været en del af EU’s politik, har mennesker fra andre dele af Europa valgt at bosætte sig her. De arbejder her, de betaler skat her, de køber bolig her, nogle uddanner sig her. Det er ikke noget godt signal at sende til dem, der har valgt vores samfundsmodel til, at man ønsker at sende udlændinge i bred forstand ud igen.
Med vores faldende indbyggertal og børnetal har vi brug for at være et attraktivt sted at flytte til og bosætte sig.
Som mit efternavn indikerer, er jeg ikke selv indvandret til Danmark, men jeg er tilflytter til Skive Kommune og som så mange andre før mig, tilflytter til Fur. Jeg og min familie blev dengang budt velkommen og inviteret ind i lokalsamfundet med den største selvfølgelighed. Det sætter jeg stor pris på og vil ønske for alle, der flytter hertil, at de må opleve den samme imødekommenhed, som jeg har mødt fremfor skepsis, afvisning og en holdning om hellere at se ens hæl fremfor ens tå.
Med venlig hilsen
Ellen Bye Jensen, Byrådskandidat for Skiveegnens Radikale, Madsbadvej 40, 7884 Fur
DF mener, det er nødvendigt, at have en særskilt hjemsendelsespolitik i Skive Kommune, kan man læse i her i avisen d. 24 juni. Hvorfor om man må spørge? Vi har i forvejen et regelsæt, som muliggør hjemsendelse af flygtninge, der måtte ønske at returnere til deres oprindelseslande hvis og når forholdene tillader det. Hvor mange drejer det sig mon om?? De flygtninge, der ønsker at flytte fra Danmark, har muligheder for det.
Mennesker flytter til vores kommune og vores land af forskellige grunde. De mennesker, der kommer med ønsker om at skabe sig en tilværelse og livsgrundlag her, skal vi byde velkommen.. Dertil har vi behov for en integrationspolitik, der hjælper tilflyttere med at finde sig til rette i vores samfund, at etablere sig og forsørge sig selv og sine.
Skive Kommune kæmper med faldende indbyggertal, faldende børnetal. Vi efterspørger mennesker, der har mod på og lyst til at flytte til vores del af landet. Det er et kedeligt signal at sende, både til de flygtninge, der ønsker at integrere sig og blive en del af i vores samfund, til de mangfoldige grupper af udlændinge, der vælger os i Skive Kommune og Danmark til af andre grunde end krig og konflikter.
Så lad os i stedet for arbejde for en velfungerende integrationspolitik, der tilgodeser de mangeartede grupper af udlændinge, der har valgt os og vores samfundsmodel til.
I Skive Kommune har vi brug for nye borgere, både dem, der kommer hjem igen fra andre egne af landet med nye kvalifikationer, dem der fødes og vokser op her i kommunen og dem, der kommer hertil udefra resten af verden med udsyn og inspiration.
