Kategorier
Ellens klumme mål 3: Sundhed og trivsel

Lyt til medarbejderne på ældrerådet!

Lyt til medarbejderne på ældrerådet! Om fordelingen af plejecenterpladser i Skive Kommune.

Jeg har tidligere kommenteret på og påpeget problemerne med det forlig, der er til vedtagelse i nær fremtid på ældreområdet. Godt at opleve at medarbejdere og ledere giver deres mening til kende om spørgsmål, som de, om nogen, har indsigt i og viden om.

At samle demenspladser på små plejecentre i den ene ende af kommunen, vil betyde, at det ikke bliver attraktivt hverken at bo, arbejde eller være pårørende på de små enheder. Resultatet kan meget vel blive flere tomme boliger i de berørte plejecentre.

Nærværende og ansvarlig ledelse og kvalificerede, engagerede medarbejdere er afgørende for velfungerende plejecentre i samspil med nærområdet.  Det virker uklogt, at være tonedøv overfor de indvendinger omkring det der er kaldt ”Morten Korch-forliget”. Det, at reducere antallet af  pladser fra 24-26 pladser til 20 pladser, samt at der ikke skal være en leder på hvert center. At samle demenspladser på 4 forskellige små enheder, vil jeg også være skeptisk overfor. Det vil ikke tilgodese nærhedsprincippet, når de pladser, der er tiltænkt demente borgere med specielle behov alle 4 placeres i Salling. 

Man kan kun håbe på, at det afgående byråd vil lytte og lære, hvis ikke ældreområdets problemer skal vokse yderligere i den næste byrådsperiode.

Spidskandidat for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40

7884 Fur

Kategorier
Ellens klumme mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Grønne færger på Limfjorden

og resten af Danmark

Ny politisk aftale om grøn færgefart i Danmark er netop sat i søen. Der er afsat 200 mill. til formålet. Hvilke planer har Skive kommunes Teknik- og Miljøudvalg?

Der er fokus på mulighederne for at elektrificere færgeruter, der nu sejler på diesel eller andet fossilt(sort) brændstof.

Færgen Branden-Fur er tillige med Sundsøre-Hvalpsund-overfarten Skive Kommunes 2 færgeruter. Færgen ”Mjølner”leverer en fremragende service for os i hverdagen med hyppige overfarter og ikke mindst en sejlplan, der dækker døgnet rundt. ”Mjølner” er vores nyeste færge og den sejler på biobrændstof.

Vores tidligere færge ”Sleipner” sejler på diesel, og bruges som reservefærge på andre Limfjordsforbindelser, når der her er behov for servicering/reparationer. Ifølge rapporten, som er grundlaget for den politiske aftale, forventer man en gennemsnitlig levetid for en færge på ca. 30 år.

Det er en tiltalende tanke, at konvertere driften fremover til at basere sig på elektricitet. Den dieseldrevne færge Sleipner er fra 1996, den ældste i vores del af Limfjorden .Så hvis der fortsat skal være den fleksibilitet der er i dag, atSleipner afløser ved behov, skal færgerne i så fald være indbyrdes kompatible.

Så der er mange spørgsmål, der trænger sig på:

Hvad er Skive Kommunes Teknik- og Miljøudvalgs planer for fremtidens færgefart? 

Er der samarbejde med de andre kommuner der driver færgefart i Limfjorden?

Rapporten, som er udarbejdet i forbindelse med Grøn Færgefart aftalen analyserer ikke på Brint – eller  Ammoniakteknologien, da den ikke  for nuværende betragtes som rentabel og færdigudviklet.

I rapporten roses initiativet på Fur-færgen med biobrændstof, så vi er måske allerede på forkant.

Er elektrificeringsteknologien fuldt færdigudviklet? Nogle steder i landet har man indført batteridrevne færger. Er det løsningen for vores færger?

Hvordan skal der transporteres elektricitet i det omfang, som en færge af den størrelse, har brug for? 
Kan man nå at oplade batterierne tilstrækkeligt hurtigt?

Hvilke energiforsyningsstrukturer skal etableres for at realisere en eventuel overgang til el-drift?

Hvor langt er udviklingen i GreenLab med nogle af de alternative teknologier med ammoniak og brint?

Det er spændende tider vi lever i. Deadline for 70% reduktion af CO2-udslip er 2030… og det er jo lige om lidt!

Mvh

Byrådskandidat for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40

7884 Fur

Kategorier
Ellens klumme mål 3: Sundhed og trivsel

Tøjvask i hjemmeplejen

Debatindlæg vedr artikel i Skive Folkeblad d. 28.4.2021. Ny ordning fratager Aase hjælp til tøjvask!

Det er svært at se logikken i udfasning af hjælp til vasketøjet i ældreplejen i Skive fra d.31. maj. Hvorfor skal borgerne i Skive til at betale for en ydelse, som de selv kan hjælpe til med at udføre bortset fra få delarbejdsgange?

Udgiften til vask bliver flyttet fra tildeling af hjemmehjælpertid til de ældres egen økonomi, så ulempen rammer udelukkende borgerne, mens kommunen har hele besparelsen og de 2 private virksomheder har hele fortjenesten.

De ældre, der indtil nu har haft hjælp til elementer af vaskeprocessen har i god tro investeret i vaskemaskiner i eget hjem, som de nu ikke vil have nogen anvendelse for. Er det bare ærgerligt for dem?

Det er en politisk beslutning som ældreplejen blot eksekverer. Beslutningen understøtter det private erhvervsliv, hvor to virksomheder får udvidet deres kundegrundlag betydeligt. Godt for dem.

Så er det op til visitationen, at afgøre om beslutningen kan omgøres. Så må man virkelig håbe, at der er ansat nogle visitatorer, som er udstyret med sund fornuft. Det vil være godt,hvis det er kompetente fagpersoner, der kan argumentere for at ældreplejen har en rehabiliterende tilgang til ydelserne. De fleste  mennesker vil gerne klare så meget som muligt selv i egen hverdag. Så jo flere opgaver man selv kan, helt eller delvis med hjælp, jo større livskvalitet for den enkelte.

4 minutter ugentlig til at bevare selvagtelse og oplevelse af selvhjulpenhed, må vel siges at være rimeligt. Er der virkelig regnet ordentligt på, om det er økonomisk hensigtsmæssigt at udlicitere så afgrænset en opgave?

Måske ikke verdens  største  problem, men for dem, det rammer,er det et væsentligt indgreb i den personlige frihed. . Måske kan nogle af de private hjemmehjælpsfirmaer finde en mere anstændig løsning.

Mvh 

Spidskandidat til byrådet for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40, 7884 Fur

Kategorier
Ellens klumme mål 9: Industri, innovation & infrastruktur Valg

Infrastruktur og sammenhængen mellem land og by- som en dråbe i havet.

Regeringens nye infrastrukturprojekt skal forbedre sammenhængen mellem land og by. Transportminister Helge Engelbrecht vil gøre det nemmere eller bare gøre det muligt at bo og arbejde i hele landet. Så der skal investeres 47 milliarder til nye motorveje-tunneller mm. Og 40 milliarder til kollektiv trafik.

Udover disse mange penge afsættes der 6,5 milliarder til mindre vejprojekter på eksisterende vejstrækninger. Med den balance i prioriteringerne har det nok meget lange udsigter for befolkningen i og udenfor de mindre provinsbyer. Vores lokale folketingsmand Andreas Stenberg har som trafikordfører arbejdet  ihærdigt for at forbedre trafikforholdene på egnen. Der er også sket forbedringer på nogle vejstrækninger, så når Johannes Kuhdahl ”holder vejret”(læserbrev 8.4.2020) og håber på forbedringer af såvel rute 26 som rute 34, så kommer det  nok alligevel til at have lange udsigter.

Det er nok en gang trafikinfrastrukturen i og omkring de store byer, der prioriteres. Vejene i det midt-vestjyske område er bygget til en tid, hvor transportbehovet var noget ganske andet end i dag. Fordi vejene er så smalle og snoede fristes nogle bilister til at overhale hasarderet. Ulykkesstatistikkerne taler for sig selv. Vi behøver ikke lange motorvejsstrækninger, som den hærvejsmotorvej K. Pihl Lorentzen er fortaler for. Vi  har brug for flere 2+1 veje, så trafikken kan afvikles både for den tunge lastvogns- og landbrugstrafik og for personbilismen i lokalområderne.

6,5 milliarder forslår ikke til meget, når den pulje skal spredes ud over hele landet. Det er som en dråbe i havet. Håber forhandlingerne i den kommende uge kan flytte rundt på nogle af de tiltænkte puljer fra de store og dyre projekter og over til flere lokale projekter som gavner hele landets infrastruktur.

Mvh

Byrådskandidat for Radikale Venstre

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40

7884 Fur

Kategorier
Ellens klumme mål 4: Kvalitetsuddannelse

Uddannelsesbalance

Ifølge Venstres Kristian Jensen har partiet en målsætning om 7000 nye uddannelsespladser udenfor de store byer. Rigtig godt!! Vi kan tilslutte os den fine målsætning hos De Radikale.

Men hvor vil KJ finde/skabe de uddannelsespladser?

 De 7000 uddannelsespladser, som er flyttet ind til de store byer, som resultat af udviklingen, og den tidligere venstreregerings centraliseringspolitik, kan næppe nedlægges for at oprette flere og nye uddannelsespladser i mindre lokalsamfund/provinsbyer.

Men hvor kom problematikken fra?

 De unge søger mod de store byer for at uddanne sig. Det er en generel tendens i samfundet, men bl.a.  på uddannelsesområdet er den accelereret af den af Venstre gennemførte strukturreform fra 00erne. Nedlæggelsen af amterne og reduktionen af antallet af kommuner var startskuddet til fusioner af uddannelsesinstitutioner. Det skal ikke forstås sådan, at jeg er fortaler for at vende tilbage til amterne og de mindre kommuner igen, men den nye struktur resulterede, på en række områder, i en hastig centralisering og i at mange mindre provinsbyer mistede offentlige arbejdspladser og uddannelsesmuligheder.

Så hvordan forestiller KJ sig, at udvidelsen af det samlede antal uddannelsespladser skal kunne realiseres? Foreløbig har han budt ind med forslag om en lille privat, kristen læreruddannelse i Herning med 50 pladser (der er langt op til 7000 pladser)!  Og helt bortset fra det, har der lokalt været en voldsom kritik af nytten af dette forslag. Ideen ville med al sandsynlighed tage livet af de små læreruddannelser, der er tilbage i Vestjylland. Disse uddannelser er i forvejen udfordret på, at optage studerende nok. Det er måske, fordi kvaliteten er for ringe, vil nogen måske mene. Det mener KJ i hvert fald. Jeg tror ikke, det er forklaringen.  Der sker det, at de studerende flytter fra de små uddannelsessteder til de store uddannelsescentre i storbyerne. Det vil sige at de i de store byer, så at sige eksporterer deres frafald. I de store byer besættes alle ledige pladser hurtigt, måske oprettes en venteliste. Når der så falder studerende fra, fyldes de ledige pladser hurtigt med studerende andre steder fra. Den mekanisme gælder ikke den anden vej. De ledige pladser forbliver tomme på de små steder. De har bare færre studerende på holdet. Problematikken er dog ikke isoleret til det vestjyske område. Det sker over hele landet.  

Hvor og hvordan tænker KJ, at disse 7000 pladser skal etableres? Fint med overordnede målsætninger, men hvordan? Skal hver landsdel/kommune have en kvote eller skal det være alles kamp mod alle?  Det ville være godt med konkrete bud og realistiske ideer på det. Har KJ nogle bud på det?

Spidskandidat til byrådet for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen

Kategorier
Ellens klumme Valg

Ellens klumme – noget om helte eller…

Private eller kommunale plejehjem/centre- hvad er bedst?
I kølvandet på miseren på et plejecenter i Århus har Dansk Erhverv agiteret for, at vi bør have flere
private plejehjem i Danmark. Argumenterne er tilsyneladende at private institutioner har en højere og en
bedre kvalitet end de offentlige tilsvarende tilbud. Her i Skive Kommune ser det første friplejehjem i
Højslev også dagens lys om kort tid. Som almindelig borger kan det være kompliceret at finde ud af, hvori
forskellen på de kommunale og de private tilbud består. Det handler, må man forstå, om ”noget med et
særligt værdisæt ”, at der kan tages særlige individuelle hensyn til den enkelte beboer.
Man kan så fundere over , hvad der mon kan være galt med værdisættet i de offentlige tilbud. Er det fordi
de kommunale plejetilbud er trykket helt i bund efter moderne ”New Public Mangangement principper” .
Man låner fra erhvervslivet udtryk og metoder til effektiv drift, såsom ”LEON”. Nogle mener, at det står
for ”Laveste Effektive OmkostningsNiveau” andre mener, at det står for ”Laveste Effektive
OmsorgsNiveau”.
Så hvad vil man helst? hvad er vigtigst? ”Omkostninger” eller ”Omsorg”?
Er det kun de kommunale tilbud, der drives efter disse principper, eller gælder det også for private tilbud,
som vel også skal, om ikke give overskud, så dog balancere økonomisk for at bestå. Der har gennem tiden,
med ”fritvalgsordningerne” på ældreområdet været flere eksempler på, at private hjemmehjælpsfirmaer
ikke har haft det tilstrækkelige økonomiske fundament til at få forretningen til at løbe rundt, hvorefter
kommunen med dags varsel skulle træde til og løse opgaverne hos de berørte borgere.
Naturligvis skal ældreområdet, som al anden kommunal indsats, drives så effektivt som muligt. Det er jo
skatteborgernes penge, der finansierer velfærden. Det er derfor betryggende, at man i Skive Kommune er i
gang med at afdække det fremtidige behov for plejeboliger, og at man har erkendt, at der er behov for en
vis centralisering af de fremtidige tilbud. Et veldrevet plejecenter af den størrelse, der har været
nævnt(50-60 boliger) giver mulighed for at skabe et aktivt hverdagsliv for de ældre beboere, og samtidig
have et godt arbejdsmiljø for de ansatte. På små plejecentre er udfordringen, at medarbejderne for ofte
vil stå alene i en situation og med en problematik, man som medarbejder har brug for hjælp til fra en
kollega. Det er efter min mening den største fare ved at bevare for små boenheder, selvom det kan være
nok så hyggeligt og hjemligt. For vi skal samtidig også huske på, at det handler om menneskers hjem. Har
man ud over at hyre et konsulentfirma til at afdække behovet for antal pladser, gjort sig tanker om at
spørge kommunens ældre om, hvad de ønsker sig af fremtidens plejeboliger? Det er jo fint, at man som
ældre, nu får muligheden for at vælge mellem de kommunale tilbud og en bolig på et friplejehjem.
Det jeg funderer over er, at friplejehjem skal også have en vis størrelse for at være rentable, så det ikke
bliver så dyrt at benytte sig af muligheden, at vi får A- og B-hold i ældreplejen i vores kommune.
Bemandingen skal kunne dække beboernes behov med kvalificerede og engagerede medarbejdere 24-7.
Jeg ser positivt på, at kommunens ældre får forskellige og alternative tilbud, når de skal vælge bolig i den
sidste del af livet. Min bekymring går derfor på, om 24 pladser er nok, til at give en rentabel drift og en
værdig pleje-og omsorgskvalitet på et selvstændigt drevet plejehjem.
Det fremgår af Skive Folkeblad d. 25.juli, at der ikke er den store forskel på, om det er et Friplejehjem eller
ej. ”Der er måske noget med kultur og værdier” lyder det fra omsorgschef Maila Tandrup fra Viborg
Kommune, hvor de har større erfaring med friplejehjem . Hvad er det så for nogle værdier og en kultur,
som ikke kan opdyrkes i den kommunale ældresektor?? Man bliver vel ikke automatisk ”et bedre
menneske” af at være privatansat? Min opfordring går derfor på at satse på en nærværende ledelse, der
ser, påskønner og anerkender medarbejdernes omsorgsevner i det daglige arbejde.

Ved i ældre-og plejesektoren at styrke ledelsen, som i øvrigt også har behov for påskønnelse og
anerkendelse fra politisk og forvaltningsmæssig side, kan man udvikle positive værdier og bæredygtige
kulturer. Det finder jeg langt mere konstruktivt end at tælle de ansattes pauseminutter.
I stedet for at være nervøs for, at de private løsninger presser økonomien, vil jeg hellere fokusere på at få
de kommunale tilbud til at matche de private tilbud. Det gør man ved at fokusere på etik, værdier og ansvar
for egen indsats. Ingen mennesker går på arbejde med en målsætning om, at i dag vil jeg gøre et dårligt
stykke arbejde. Sker der svigt og fejl, skal vi lære af dem. Læring sker i åbne og tillidsvækkende miljøer,
ikke ved hjælp af kontrol, stopure og stram tidsregistrering.

Mvh
Ellen Bye Jensen
Bestyrelsesmedlem Skiveegnens Radikale
Madsbadvej 40, Fur

Kategorier
Ellens klumme Valg

Ellens klumme – gelænderbanden

I et land uden høje bjerge….
Som beboer på Fur og borger i Skive Kommune kan man med undren følge med i diskussionen som
øjensynlig ingen ende vil tage.
Gelænder eller ej på ”Bette Jenses Hyw”?! Man kan nu læse i Skive Folkeblad, at borgmesteren selv vil gå
ind i sagen og slutter sig dermed til dem, der argumenterer med ”den sunde fornuft”.
Vi mennesker har en trang til at klatre op og se ud over landskabet. Det forstår man godt. Udsigten er smuk
og storslået fra toppen af ”Bette Jenses Hyw”. Man kan se praktisk talt hele Furs kystlinje og videre til Livø,
Mors , Thy etc. Men det går ikke, at træde på vores kulturarv, lyder det fra Slots- og Kulturstyrelsen.
På Fur har der i flere generationer været gravet efter moler, og dermed har landskabet ændret karakter.
Den ændring er foregået i al fordragelighed, og i et fint samarbejde mellem øens beboere, erhvervslivets
interesser og statens embedsmandsværk. Kunne man forestille sig et lignende samarbejde omkring
landskabet ved gravhøjen. Højen er en turistattraktion og en seværdighed. Og folk betræder højen for at
skue ud over landskabet, ikke for forsætligt at skænde fortidsminder.
Kunne man ikke i stedet finde et lille stykke jord på toppen af Fur i nærheden af ”Bette Jenses Hyw” og
placere f. eks noget overskudsmateriale fra molergravningen og omdanne til en udsigtshøj?
Den måtte gerne være en meters penge højere end gravhøjen, så man kunne stå der og nyde udsigten
over øen, fjorden og til ”Bette Jenses Hyw” , i stedet for at nyde udsigten fra ”Bette Jenses Hyw”.
Og der måtte gerne være en god trappe og et smukt gelænder ( gerne brugt andetsteds før). Dermed
bliver der skabt en turistattraktion af ”vores egen jord” . Måske ville Slots- og Kulturstyrelsen sponsorere
etableringen af højen, så Bette Jenses bene (eller nok snarere hans forfædres jordiske rester), kunne hvile
i fred i gravhøjen. Det må arkæologerne jo afklare, når de mener, tiden er moden til at forstyrre den.
Hvem ”Bette Jens oprindelig var, og om det overhovedet er hans høj, fortaber sig vist lidt i
lokalhistorierne.
Man kunne jo kalde den nye høj for Glædeshøjen. Det vil ikke være et bjerg, en pyramide eller en gravhøj,
men en ”Glædeshøj” til glæde for Furboere, besøgende på Fur og ikke mindst embedsfolkene i Slots-og
Kulturstyrelsen. Hermed min ide til fri afbenyttelse. Jeg kan godt lide tanken om, at kunne skabe noget
til glæde for alle os, der bor her på Fur og alle de , der kommer og besøger os hvert år og glæder sig over
vores skønne lille ø.
Mvh
Ellen Bye Jensen, Byrådskandidat for Skiveegnens Radikale,

Kategorier
Ellens klumme

Ellens klumme

Hvorfor er det nødvendigt at have fokus på tilflytning, bosætning og integration i Skive Kommune?

Det var da noget af en ”frisk fortolkning” af mit indlæg om at fokusere mere på en vellykket integrationspolitik end på særskilt hjemsendelsespolitik i Skive Kommune fra Erik Mortensens og Peter Mousten Vestergaards side.

Jeg  nævnte ikke et  ord om  at beskytte kriminelle personer, der opholder sig  illegalt  i landet. Til den del har vi et retssystem i Danmark, der dømmer mennesker, der begår kriminelle handlinger.

Jeg nævnte heller ikke et ord om at forskelsbehandle mennesker med forskellige religiøse overbevisninger. Vi har religionsfrihed i Danmark. I det omfang  religionen ikke er i konflikt med landets love i øvrigt, må man tro på, hvad  man ønsker at  tro på. I den sammenhæng  er vi jo, i tiden  her  med ”Coronaregler”, blevet en smule udfordret af, at vi er kommet til at vedtage love om obligatoriske  håndtryk og om maskeforbud i det offentlige rum. Men selv den slags ”bump på vejen” findes der løsninger for i praksis. For  min egen del hilser jeg hellere på andre ved af samle håndfladerne foran ansigtet eller  lægge  hånden på hjertet fremfor at  sparke til folk med foden eller stikke  til folk  med albuen( som måske umiddelbart før har gemt  på et  nys eller et host).

Nej, det der er min pointe er, at det forekommer mig overflødigt at bruge kræfter på at udforme en specifik hjemsendelsespolitik for Skive Kommune. Det må være på folketingsniveauet, at den slags politikker formuleres af et samlet folketing. Det er måske også derfor det ikke har været muligt for DF at få opbakning til det i Skive.

Det vi har brug for er en velfungerende integrationspolitik, som kan understøtte vores indsats i øvrigt for at gavne bosætning og tilflytning til vores kommune og landsdel.

Til den del har jeg  argumenteret for, at vi skal gøre en indsats for at  få oprettet flere uddannelsespladser og nye uddannelser i kommunen, så de unge, der vokser op her, ikke  alle  behøver at rejse bort for at uddanne sig. Og at der kan komme flere hertil for at uddanne sig, og måske føle sig så velkomne, at de bliver  her.

I forhold til indvandring og tilflytning, så er min pointe, at når man kommer  udefra  og  flytter til Skive kommune, så skal  man føle sig  velkommen og værdsat. Som tilflytter har man aktivt valgt egnen til. Om man kommer fra andre dele af Danmark eller andre dele af verden.

 I kraft af de åbne grænser, som har været en del af EU’s politik, har mennesker fra andre dele af  Europa valgt at bosætte sig her. De arbejder her, de betaler skat her, de køber bolig her, nogle uddanner sig her. Det er ikke noget godt signal at sende til dem, der har valgt vores samfundsmodel til, at  man  ønsker at  sende udlændinge i bred forstand ud igen.

Med vores faldende indbyggertal og børnetal har vi brug for at være et attraktivt sted at flytte til og bosætte sig.

Som mit efternavn indikerer, er jeg ikke selv indvandret til Danmark, men jeg er tilflytter til Skive Kommune og som så mange andre før mig, tilflytter til Fur. Jeg og min familie blev dengang budt velkommen og inviteret ind i lokalsamfundet med den største selvfølgelighed. Det sætter jeg stor pris på og vil ønske for alle, der flytter hertil, at de må opleve den samme imødekommenhed, som jeg har mødt fremfor skepsis, afvisning og en holdning om hellere at se ens hæl fremfor ens tå.

Med venlig  hilsen

Ellen Bye Jensen, Byrådskandidat for Skiveegnens Radikale, Madsbadvej 40, 7884 Fur

Kategorier
Ellens klumme

Ellens klumme

Hvad er formålet med en hjemsendelsespolitik?

DF mener, det er nødvendigt, at have en særskilt hjemsendelsespolitik i Skive Kommune, kan man læse i her i avisen d. 24 juni. Hvorfor om man må spørge? Vi har i forvejen et regelsæt, som muliggør hjemsendelse af flygtninge,  der måtte ønske at returnere til deres oprindelseslande hvis og  når  forholdene tillader det. Hvor mange drejer det sig mon om?? De flygtninge, der  ønsker at flytte fra Danmark, har muligheder for det.   

Mennesker flytter til vores kommune og vores land af forskellige grunde. De mennesker, der kommer med ønsker om at skabe sig en tilværelse og livsgrundlag her, skal vi byde velkommen.. Dertil har vi behov for en integrationspolitik, der hjælper tilflyttere med at finde sig til rette i vores samfund, at etablere sig og forsørge sig selv og sine.

Skive Kommune kæmper med faldende indbyggertal, faldende børnetal. Vi efterspørger mennesker, der har mod på og lyst til at flytte til vores del af landet. Det er et kedeligt signal at sende, både til de flygtninge, der ønsker at integrere sig og  blive  en del af  i vores samfund, til de mangfoldige grupper af udlændinge, der vælger os i Skive Kommune og Danmark  til af andre grunde end krig og  konflikter.

Så lad os i stedet for arbejde for en velfungerende integrationspolitik, der tilgodeser de mangeartede grupper af udlændinge, der har valgt os og vores samfundsmodel til.

 I Skive Kommune har vi brug for nye borgere, både dem, der kommer hjem igen fra andre egne af landet med nye kvalifikationer, dem der fødes og vokser op her i kommunen og dem, der kommer hertil udefra resten af  verden med udsyn og  inspiration.

Byrådskandidat for Skivegenens Radikale

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40,

7884 Fur