I omdømme-undersøgelsen refereret i S.F. den 8. september og flere andre artikler, skriver journalisten Jens Kristensen:
Skiveegnens omdømme er generelt godt – men uden for Skive Kommune kender mange ikke meget til egnen.
Samtidig bruger man i Skive Kommune og Folkebladet ordet Jenle. Gennem de rigtig mange foredrag, om Aakjær – jeg har holdt – over det meste af Danmark, ved jeg, at ingen blot 10 km fra Skive Kommune – forbinder kommunen med Jenle.
En undersøgelse jeg lavede i mine 14 år som formand for Aakjærselskabet (2003-2017), fandt jeg 22 steder i Danmark med stednavnet Jenle. Desuden er der også personnavne. Skive Kommune iværksatte for nogle år siden en stor ekstern undersøgelse om Jenle som turistmål. Konklusionen var klar, man skulle ikke bruge ordet Jenle, men Aakjær.
Fra 2015 arbejdede jeg, som formand, på at få ændret navnet fra ’Jenle’ til ’Aakjærs Kunstnerhjem’, da det dækker hele familien. Jeg fik ændret eksisterende skilte og hjemmesiden, så navnet Aakjær indgik.
Den eksterne undersøgelsen viste, at næsten alle danskere kender forfatteren Jeppe Aakjær. Havde man i omdømme-undersøgelsen skrevet ’Aakjærs Kunstnerhjem’, så tror jeg, at undersøgelsen ville se meget anderledes ud. En klar konklusion burde benyttes af både kommune og Skive Folkeblad. Udgifterne til den eksterne og omdømme-undersøgelser må i den forbindelse siges at være spildte.
I forbindelse med indsamling af materialer til en bog om Aakjær, undersøger jeg nettet og en række andre materialer, for orderne ’Aakjær’ og ’Jenle’. Aakjær slår ud hver dag, og ofte med flere artikler, men Jenle halter noget efter. Her i 2021 har ’Aakjær og tyendeloven’ ofte vist sig.
I forbindelse med Stavnsbåndet blev der rejst en stor statue – en obelisk i Københevn (1792 -97). Stavnsbåndet dækkede over en landbrugskrise, hvor godsejerne tvang fæstebønderne til at overtage de urentable fæstegårde (1733 – 1788). Men landarbejderne blev fuldstændig glemt i denne frigørelse. De kunne få arbejde, når herremændene og de nye frie bønder, havde brug for dem. Ellers strejfede de rundt i byerne og på vejene, for at finde føden. Det blev ændret den 10. maj 1854, da kom tyendeloven og skudsmålsbogen, der tvang landarbejderne til at blive på gårdene under usle forhold. Meget ofte boede de som dyr, ved siden af hestene, i meget uhumske Aakjær skrev som helt ung et læserbrev i Skive Folkeblad, om landarbejdernes ’karlekamre’. I 1904
udgav Jeppe Aakjær: ”Vredens Børn”, der handler om landarbejdernes arbejdsforhold. Ingen i byerne troede på disse elendige karlekamre. Det vakte en mediestorm med over 800 læserbreve og artikler, hvoraf de fleste var imod Aakjær. Regeringen ønskede derefter at nedsætte en
kommission, der skulle undersøge forholdene. Aakjær ønskede ikke at sidde i kommissionen.
Formandposten blev derefter givet til Aakjærs gode ven Peter Sabroe, der døde i 1913 medens arbejdet var igang. Tyendelovens behandling blev forsinket og først afskaffet d 6. maj 1921.
Venstres modstand og Sabroes død forsinkede ’tyendelovens’ afskaffelse.
Midt i denne voldsomme debat blev RV stiftet og fik indflydelse. Der kom en landboreform ud af det, hvor jorden blev udstykket i små jordstykker, så de fattige landarbejdere kunne blive selvstændige husmænd, der kunne brødføde en familie. Efterhånden blev jordstykkerne for små, og husmændene blev deltids fabriksarbejdere eller landsbyhåndværkere. De var ikke arbejdere i
traditionel forstand, men havde en livsform, med stor selvstændighed (Læs: Thomas Højrup: ”Det glemte folk”). Højrups bog er en stor flot undersøgelse af Skive-egnen, som modtager af
erhvervsstøtte-ordninger, men også en forklaring på Skive-radikalismen. De store virksomheder trak dem ind til byen eller landsbyerne, hvor mange af arbejderene med en selvstændig livsform,
blev drivkraften i erhvervs- og foreningslivet osv. Det var en historisk konsekvens af ’tyendelovens’
afskaffelse.
Her 100 år efter afskaffelsen af ’tyendeloven’, foreslår jeg, at vi på Skive Torv rejser en stor frihedsstatue for ’afskaffelsen af tyendeloven og Aakjærs indsats’. Statuen skal suppleres med et stort skilt på motorvejen ved Hobro. Skiltet skal vise vej til ’Aakjær kunstnerhjem og statuen’.
Aakjær var en af de mest kendte sangskrivere under coronakrisens fællessang fredag aften. Ved
morgensangen med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard stod et portræt af Aakjær centralt på hylden bag dem – og de sang Aakjær.
Der er de senere år udkommet et utal af CD’er med Aakjær, senest Anette Prehns ’21 usungne sange’ med bog og melodibog (Gyldendal) okt. 2021! Også Socialdemokratiets nye bog ’ har et kapitel om Aakjær – også sig trodsigt i vrimlen’ (Red. Dan Jørgensen, Gimle Forlag, 15.10.21)
De rejste selv om partiet ekskluderede Nanna og Jeppe Aakjær i 1920!
Thise Mejeri har sendt to Aakjær-oste på markedet.
Aakjær fortjener en stor statue, der kan sætte Skive Kommune på landkortet og ud af glemsel.
(H.A. Brendekilde ”Udslidt”1889, kunne
være en inspiration til statuen).
Stem på RV til valget den 16. nov.
Sæt gang i hele Skive Kommune og ud af glemsel – stem personligt på:
Henning Linderoth, Præstegårdsvej 29,
Jebjerg.
