Kategori: Verdensmål

Kategorier
mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund mål 3: Sundhed og trivsel

Lad os sammen finde modellen for fremtidens ældrepleje

Der skal tages stilling til fremtiden for plejecentret Møllestien i Skives midtby. En bolig på Møllestien er så eftertragtet, at der på nuværende tidspunkt er venteliste. Skive Kommune har dog set sig nødsaget til midlertidigt at indstille tildelingen af boliger på Møllestien, da bygningen ikke lever op til nutidens krav til sikkerhed. Der skal investeres 9 mio. kr. i nyt sprinkleranlæg, før bygningen vil kunne leve op til gældende standarder.
Lignende udfordringer er politikerne blevet konfronteret med for så vidt angår plejecentrene i Hem og Rønbjerg, hvor alle tidligere beboerne nu er flyttet til andre plejecentre. Centrenes fremtid afventer en endelig politisk beslutning. Den midlertidige lukning af centrene i Hem og Rønbjerg reducerer det samlede antal kommunale plejehjemspladser i kommunen. Heldigvis faldt reduktionen sammen med opstarten af det nye friplejehjem i Dommerby. Det samlede antal pladser har derfor kunnet fastholdes.
Samme heldige sammenfald skal vi nok lede længe efter i denne omgang. Der er behov for de pladser, der nu midlertidigt tages ud på Møllestien. Spørgsmålet er, om det ikke er på tide at kigge nærmere på strukturen på plejehjemsområdet som helhed? Kravene bliver ikke mindre – hverken til brandsikkerheden eller kvaliteten i pleje og omsorg. Samtidig forventes antallet af borgere over 85 år at stige markant i årene fremover. Der vil derfor blive behov for nogle hårde politiske beslutninger og prioriteringer de kommende år. Lad os agere og ikke blot reagere, når der mødes modstand. Lad os blive inspireret af den nuværende modstand og starte en debat om fremtidens ældrepleje. Kun via en konstruktiv og borgernær debat kan vi bringe os i en position, hvor vi sammen kan formulere en fælles vision for fremtidens ældrepleje. Hvordan vi ønsker ældreplejen skal tage sig ud i fremtiden. Finde den rette balance, der kan sikre både nærhed og høj faglighed. Sammen kan vi finde den model for ældrepleje, der fungerer bedst for nuværende og kommende ældre og pårørende på tværs af Skive Kommune.

Byrådskandidat for Radikale Venstre

Henrik Martin Wæhrens Winther

Skovbakken 38

7800 Skive

Kategorier
Ellens klumme mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Grønne færger på Limfjorden

og resten af Danmark

Ny politisk aftale om grøn færgefart i Danmark er netop sat i søen. Der er afsat 200 mill. til formålet. Hvilke planer har Skive kommunes Teknik- og Miljøudvalg?

Der er fokus på mulighederne for at elektrificere færgeruter, der nu sejler på diesel eller andet fossilt(sort) brændstof.

Færgen Branden-Fur er tillige med Sundsøre-Hvalpsund-overfarten Skive Kommunes 2 færgeruter. Færgen ”Mjølner”leverer en fremragende service for os i hverdagen med hyppige overfarter og ikke mindst en sejlplan, der dækker døgnet rundt. ”Mjølner” er vores nyeste færge og den sejler på biobrændstof.

Vores tidligere færge ”Sleipner” sejler på diesel, og bruges som reservefærge på andre Limfjordsforbindelser, når der her er behov for servicering/reparationer. Ifølge rapporten, som er grundlaget for den politiske aftale, forventer man en gennemsnitlig levetid for en færge på ca. 30 år.

Det er en tiltalende tanke, at konvertere driften fremover til at basere sig på elektricitet. Den dieseldrevne færge Sleipner er fra 1996, den ældste i vores del af Limfjorden .Så hvis der fortsat skal være den fleksibilitet der er i dag, atSleipner afløser ved behov, skal færgerne i så fald være indbyrdes kompatible.

Så der er mange spørgsmål, der trænger sig på:

Hvad er Skive Kommunes Teknik- og Miljøudvalgs planer for fremtidens færgefart? 

Er der samarbejde med de andre kommuner der driver færgefart i Limfjorden?

Rapporten, som er udarbejdet i forbindelse med Grøn Færgefart aftalen analyserer ikke på Brint – eller  Ammoniakteknologien, da den ikke  for nuværende betragtes som rentabel og færdigudviklet.

I rapporten roses initiativet på Fur-færgen med biobrændstof, så vi er måske allerede på forkant.

Er elektrificeringsteknologien fuldt færdigudviklet? Nogle steder i landet har man indført batteridrevne færger. Er det løsningen for vores færger?

Hvordan skal der transporteres elektricitet i det omfang, som en færge af den størrelse, har brug for? 
Kan man nå at oplade batterierne tilstrækkeligt hurtigt?

Hvilke energiforsyningsstrukturer skal etableres for at realisere en eventuel overgang til el-drift?

Hvor langt er udviklingen i GreenLab med nogle af de alternative teknologier med ammoniak og brint?

Det er spændende tider vi lever i. Deadline for 70% reduktion af CO2-udslip er 2030… og det er jo lige om lidt!

Mvh

Byrådskandidat for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40

7884 Fur

Kategorier
Ellens klumme mål 3: Sundhed og trivsel

Tøjvask i hjemmeplejen

Debatindlæg vedr artikel i Skive Folkeblad d. 28.4.2021. Ny ordning fratager Aase hjælp til tøjvask!

Det er svært at se logikken i udfasning af hjælp til vasketøjet i ældreplejen i Skive fra d.31. maj. Hvorfor skal borgerne i Skive til at betale for en ydelse, som de selv kan hjælpe til med at udføre bortset fra få delarbejdsgange?

Udgiften til vask bliver flyttet fra tildeling af hjemmehjælpertid til de ældres egen økonomi, så ulempen rammer udelukkende borgerne, mens kommunen har hele besparelsen og de 2 private virksomheder har hele fortjenesten.

De ældre, der indtil nu har haft hjælp til elementer af vaskeprocessen har i god tro investeret i vaskemaskiner i eget hjem, som de nu ikke vil have nogen anvendelse for. Er det bare ærgerligt for dem?

Det er en politisk beslutning som ældreplejen blot eksekverer. Beslutningen understøtter det private erhvervsliv, hvor to virksomheder får udvidet deres kundegrundlag betydeligt. Godt for dem.

Så er det op til visitationen, at afgøre om beslutningen kan omgøres. Så må man virkelig håbe, at der er ansat nogle visitatorer, som er udstyret med sund fornuft. Det vil være godt,hvis det er kompetente fagpersoner, der kan argumentere for at ældreplejen har en rehabiliterende tilgang til ydelserne. De fleste  mennesker vil gerne klare så meget som muligt selv i egen hverdag. Så jo flere opgaver man selv kan, helt eller delvis med hjælp, jo større livskvalitet for den enkelte.

4 minutter ugentlig til at bevare selvagtelse og oplevelse af selvhjulpenhed, må vel siges at være rimeligt. Er der virkelig regnet ordentligt på, om det er økonomisk hensigtsmæssigt at udlicitere så afgrænset en opgave?

Måske ikke verdens  største  problem, men for dem, det rammer,er det et væsentligt indgreb i den personlige frihed. . Måske kan nogle af de private hjemmehjælpsfirmaer finde en mere anstændig løsning.

Mvh 

Spidskandidat til byrådet for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40, 7884 Fur

Kategorier
mål 6: rent vand og sanitet Verdensmål

Hvor langtidsholdbar er en muslingebæ på fjordbunden?

Sikkert og vist er det at muslinger er gode til at rense vandet. Det er bevist i flere undersøgelser og sagt utvetydigt på TV. Muslinger optager en masse af det vi ikke ønsker i vandet. Godt. Hvor bliver det der ikke er så godt så af?
Bliver det til kød i muslingen eller udskilles det som affaldsstoffer, altså i den bæ der rammer fjordbunden?
Forhåbentlig ikke i muslingen for den spiser vi jo.

De uønskede ting er omdannet til bæ, affaldsstoffer, som nu ligger på bunden af fjorden. Strømmen er ikke stærk nok til at føre det bort, længere ud i fjorden, måske til Kattegat eller Vesterhavet!

Den optimale placering af muslingefarme er for mig at se:

1. Der skal være gode strømforhold så muslingebæerne ikke bliver i området.

2. Der skal være dybde nok, så der kan cirkulere vand under anlægget.

3. Der skal tages hensyn til den kreative forringelse anlæggene tilfører stedet de placeres.

Det kan ikke passe at det skal være sådan, som Sanne Hørup, Mogenstrup fortalte til Skive Folkeblad 15/1.

Vi sidder ikke udenfor mere, for det kan vi ikke holde ud

Det er staten der bestemmer hvor og hvor mange anlæg der etableres! Staten bestemmer over fjorden, vi kan bare se på.

Vi er den kommune i landet, der har flest muslingeanlæg. Vi vil gerne være med til at bestemme, om vi overhovedet vil have flere

udtaler Jens Peter Hedevang (V), formand, Teknik og Miljøudvalget, Skive Kommune, Skive Folkeblad 15/1.
Håber formanden og holder fast i det og får de øvrige Limfjordskommuner med i båden.

Får politikerne hånd i hanke med muslingeanlæg, som der står i Skive Folkeblad fredag 15. januar?

Jeg håber det og tror på det – men der skal kæmpes. Det må ikke ende med mere skidt i fjorden.

Skiveegnens Radikale
Gorm Wæhrens
Liljevej
Skive

Kategorier
Ellens klumme mål 9: Industri, innovation & infrastruktur Valg

Infrastruktur og sammenhængen mellem land og by- som en dråbe i havet.

Regeringens nye infrastrukturprojekt skal forbedre sammenhængen mellem land og by. Transportminister Helge Engelbrecht vil gøre det nemmere eller bare gøre det muligt at bo og arbejde i hele landet. Så der skal investeres 47 milliarder til nye motorveje-tunneller mm. Og 40 milliarder til kollektiv trafik.

Udover disse mange penge afsættes der 6,5 milliarder til mindre vejprojekter på eksisterende vejstrækninger. Med den balance i prioriteringerne har det nok meget lange udsigter for befolkningen i og udenfor de mindre provinsbyer. Vores lokale folketingsmand Andreas Stenberg har som trafikordfører arbejdet  ihærdigt for at forbedre trafikforholdene på egnen. Der er også sket forbedringer på nogle vejstrækninger, så når Johannes Kuhdahl ”holder vejret”(læserbrev 8.4.2020) og håber på forbedringer af såvel rute 26 som rute 34, så kommer det  nok alligevel til at have lange udsigter.

Det er nok en gang trafikinfrastrukturen i og omkring de store byer, der prioriteres. Vejene i det midt-vestjyske område er bygget til en tid, hvor transportbehovet var noget ganske andet end i dag. Fordi vejene er så smalle og snoede fristes nogle bilister til at overhale hasarderet. Ulykkesstatistikkerne taler for sig selv. Vi behøver ikke lange motorvejsstrækninger, som den hærvejsmotorvej K. Pihl Lorentzen er fortaler for. Vi  har brug for flere 2+1 veje, så trafikken kan afvikles både for den tunge lastvogns- og landbrugstrafik og for personbilismen i lokalområderne.

6,5 milliarder forslår ikke til meget, når den pulje skal spredes ud over hele landet. Det er som en dråbe i havet. Håber forhandlingerne i den kommende uge kan flytte rundt på nogle af de tiltænkte puljer fra de store og dyre projekter og over til flere lokale projekter som gavner hele landets infrastruktur.

Mvh

Byrådskandidat for Radikale Venstre

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40

7884 Fur

Kategorier
mål 9: Industri, innovation & infrastruktur Verdensmål

Tillykke med den nye cykelsti

Tillykke med den nye cykelsti langs rute 26 – bliver spændende af få den etableret, især med godt initiativ med kommunen som entreprenør. Endnu en cykelstistrækning er i hus på kommunens liste over nødvendige strækninger.

Næste cykelsti der skal anlægges er lige så påkrævet – en strækning på vej 551, Skive – Branden.

Hagens Møllebæk – Grønning. 
En usædvanlig farlig strækning at være cyklist på. Et fint vejforløb nordud af Skive på vej 551, med dejlig cykelsti i begge sider af vejen lige indtil Hagens Møllebæk. Herfra til Grønning er man i sandhed overladt til skæbnen. 3.85 km på smal og uoverskuelig vej. To lastbiler kan lige netop passere hinanden, med 80 km/t. Cyklister må gemme sig i rabatten så længe. Der er ikke plads til dem andre steder. Disse  3.85 km er en forskrækkelig strækning for cyklister. 
Anlægsoverslag 6,2 millioner kroner. 

Strækningen fra Resen til Hagens Møllebæk er omtalt i Skive Folkeblad 19/7 2011, som en sti med formål at få børn sikkert til Resen skole. Videre fra Grønning er der 1½ meter brede cykelbaner i begge vejsider til Breum.

Skive Kommune skriver jo i Cykelstiplan 2015, at den ”ønsker at få flere til at cykle og et af virkemidlerne til at fremme cykeltrafikken vil være etablering af flere cykelfaciliteter og sikre krydsningspunkter for bløde trafikanter.”

Breum – Selde
Fortsætter vi videre nord ud af Breum har vi strækningen Klostervej – Fur Landevej, fra Breum til Selde. 
En strækning på 11,00 km, hvor der er lige så farlige og smalle passager som tidligere nævnt. 
Anlægsoverslag 16,5 millioner kroner.

Den sorteste  strækning er Hagens Møllebæk til Grønning. Den skal vi have forbedret. 

Vi skal i gang, vi skal handle – en grøn kommune med rent liv har brug for ”et sikkert liv som cyklist”.

Skivegnens Radikale
Gorm Wæhrens

Kategorier
mål 4: Kvalitetsuddannelse Verdensmål

Konkurrence på uddannelsesområdet

Konkurrence på læreruddannelsen og på uddannelsesområdet. Vi har brug for brede, almindelige uddannelsestilbud til områdets unge.

 Det er og har altid været radikal politik, at støtte op om friskoletanken. Som lokalt medlem og byrådskandidat i Skive for det Radikale Venstre, burde jeg så ikke hilse en fri uddannelse af skolelærere velkommen i det vestjyske? Er der ikke kun udtryk for ”fair konkurrence ”, at oprette en fri læreruddannelse som den, der foreslås oprettet i Herning?  Hvis den etablerede læreruddannelse på seminarierne i Skive, Nr. Nissum/Holstebro ikke kan opfylde behovet for lærerkræfter i det vestjyske område, hvorfor er initiativet så ikke et velkomment? Der er en generel mangel på lærere, og indenfor nogle fag er manglen mere udtalt end andre fag. Det er i de mindre byer/kommuner vanskeligt, at få dækket fagkompetencerne på alle  linjefag. Når der er over 20 fag i folkeskolen, der alle skal dækkes af en lærerstab.

Vores område har faldende  børnetal, så klassestørrelserne i vores skoler er ofte mindre end i de store byer. Det presser økonomien på de enkelte skoler. Derfor er skolestrukturen også jævnligt til diskussion. Når folkeskolen lukker, åbner, i nogle tilfælde på forældrenes initiativ, en friskole i kølvandet. Etableres disse friskoler, som reaktion på den lokale folkeskolelukning eller ud fra et bestemt ideologisk tankesæt? Som forælder ønsker man, at sikre ens barn en tryg og sikker skolegang, også selvom det betyder forældrebetaling og arbejdsweekender. Nogle friskoler er særdeles velfungerende, med et forbilledligt samarbejde mellem skole, forældre og lokalsamfund. Andre friskoler fungerer godt i en periode, drevet af ildsjæle, men må derefter dreje nøglen om på grund af manglende elevgrundlag eller presset økonomi, altså af samme årsager som den oprindelige folkeskole måtte lukke.

  Der har været en bred kritik af kvaliteten af læreruddannelsen fra mange sider af samfundet, også fra de lærerstuderende. De efterspørger mere undervisning på studiet og bedre forberedelse på mødet med virkeligheden i klasseværelset som uddannet lærer. Denne helt fundamentale problematik vil en lille privat uddannelse ikke på nogen måde kunne løse. Læreruddannelserne i Skive, Nr.Nissum/Holstebro og Silkeborg har ikke brug for øget konkurrence. De har brug for at øge ansøgerantallet med lokale ansøgere, der efter  endt uddannelse, kan gå ud i lokalsamfundet og besætte de lærerjobs, der er i det eksisterende  skolevæsen.

Vi har med andre ord brug for brede, almindelige  uddannelsestilbud til egnens  uddannelsessøgende, ikke et nichepræget, alternativt uddannelsestilbud, der appellerer til specifikke  målgrupper( der, som man må forstå, også selv  skal erlægge et studievederlag/skolepenge for at  blive optaget). Behovet for de brede almindelige uddannelsestilbud gælder ikke kun for læreruddannelsen. Det samme gør sig gældende for andre fag, som f.eks. pædagoger, sosu.assistenter, sygeplejersker, terapeuter, hvor vi som samfund har brug for kvalificeret arbejdskraft, der kan løse opgaver for den befolkning, der trods alt fortsat er  bosiddende i de mindre byer og deres opland.

Derfor skal vi styrke, forbedre og udbygge de eksisterende uddannelsesmuligheder på egnen. Det kræver særligt fokus og øgede midler fra de lokale kommunale politikere.  Det ønsker vi fra Skiveegnens Radikale opbakning til. Under folketingets behandling af forslaget om oprettelse af den fri private læreruddannelse løftede Marianne Jelved pegefingeren og  fremsatte trusler om   ”at I slipper ikke!!” . Den slags kan vi godt undvære. Vi har brug for opbakning til at løse udfordringerne lokalt. Vi ved selv, hvor skoen trykker, så lyt til os, der har skoen på!   

 Mvh

Ellen Bye Jensen, Byrådskandidat for Skiveegnens Radikale,

Kategorier
Åbne møder Verdensmål

Lokale Verdensmål der binder os sammen

Verdensmål bliver til lokale mål.
I bestyrelsen er vi, sammen med nogle af jer, i gang med at definere vore lokale mærkesager og ankerpunkter ud fra de 17 Verdensmål. En utrolig spændende proces, og har du lyst til at arbejde med et af emnerne, så har vi brug for lige præcis dig. Det kunne være du ved noget om f.eks. “Livet i havet”, “Ligestilling mellem kønnene” eller “Sundhed og trivsel”? 
Hvad mener vi Radikale om det, og hvad betyder det for os i Skive Kommune?
Sammenhængskraft i Skive Kommune er en måde at italesætte hvordan vi netop kan gøre en særlig forskel. Ingen kan gøre noget alene. Vi er nødt til at støtte, supplere og udvikle os sammen.
5. marts 2020 kommer der et utroligt spændende indlæg omkring sammenhængskraft i Skive Kommune. Det er Ole Riis og Poul P. som sætter debatten igang, og det er ud fra et ønske om netop at se og skabe sammenhængskraft i Kommunen.
Vi har i hele kommunen utrolig mange talenter og ressourcer. Ressourcer vi kan bringe i spil til at skabe en sammenhængskraft på tværs af små byer og gamle kommune grænser.
Håber at vi ses, og at du vil tage naboen med under armen og er klar til en god debat. 
Mødet er på Krabbesholm, Riddersalen kl. 19.00 – gratis kaffe og ingen tilmelding. What’s not to like. 
Kategorier
Verdensmål

Gulddreng siger: Stop Nu

Rapperen og hitmageren – Gulddreng er tilbage med en single. Nu med et budskab omkring vores drikkevand.

Måske har han fat i noget?

Jeg drikker ikk’ vand, det ska’ du heller’ ikk’ gøre
For hvis vi bli’r ved, så løber vi tør
Jeg’ vant til at gøre, hva’ jeg vil
Hvis jeg ikk’ må gå på vandet, vil jeg heller’ sidde stille
Der’ så meget, der ikk’ vil findes uden vand
Hva’ så med min vandseng og mit vandland?
Jeg er ikke pædagogisk (Fuck det)
Men jeg køber økologisk (Køber økologisk)
Så hvis du ikk’ køber øko (Køb så det der øko)
Ska’ vi allesammen dø nu (Åh ja, åh ja)
Ved du, hvem jeg er?
Det’ for dumt, det der
Jeg drikker ikk’ vand, det ska’ du heller’ ikk’ gøre
For hvis vi bli’r ved, så løber vi tør
Stop nu (Åh-åh-oh)
Vi må allesammen stop’ nu (Åh-åh-oh)
Jeg drikker ikk’ vand, det ska’ du heller’ ikk’ gøre
For hvis vi bli’r ved, så løber vi tør
Jeg vil gå igennem ild og vand
For vand
Jeg vil lave min vin om til vand, min bil om til vand
Det’ det, man ka’ kald’ forvanding
Stop nu
Vi må stop’ nu

Hør radioudsendelsen på P4 fra den 2. september 2019 hvor der er et interview med Malte Ebert om hvorfor Gulddreng har engageret sig i emnet Rent Drikkevand.