Kategorier
mål 9: Industri, innovation & infrastruktur

Skive bunder CO2 – elbybusser en fordel for handicappede

Min skraldemand fortalte mig i torsdags, at kommunens skraldebiler der kører på gas forurener lige så meget som en dieselbil. 
El dur fortalte han, og der er mange byer der har valgt det.

Skive valgte gas dengang fordi det var godt – men det er det åbenbart ikke længere, når vi har den højeste CO2 udledning af kommunerne i landet, netop offentlig gjortpå P4. Skive Kommune topper listen med 183,7 gram CO2 / kilometer.

Dejligt at Bente Østergaard (A) medlem af Teknik og Miljøudvalget så åbent og ligefrem til P4 søndag fortalte om hvordan det er i Skive Kommune. Ingen omsvøb – tak for tydeligheden.

El er på banen, flere større byer kører med bybusser på el. Således 29 spritnye el-ledbusser i Aarhus. Stemningen var elektrisk 26/9 hvor Herning gik over til elbusser, der giver gevinst for klimaet, komforten og ikke mindst de handicappede. Der er lettere adgang til busserne med elektroniske ramper og automatisk fastspænding.

Den politiske beslutning forud for udbuddet har stor indflydelse på, hvor sandsynligt det er, at kommunen får elbusser, skriver MidtTrafik, og de hjælper gerne kommunen.

Både de handicappede, mødre med barnevogn og pensionister med fyldte indkøbstasker på hjul kunne have glæde af det.

Elcykler har jo fundet plads hos hjemmeplejen. Vi kunne jo skifte de små grå biler til el også. Flere ladestandere vil give flere elbiler. 

Vi har jo penge på bogen og er på bunden af CO2 listen.

Gorm Wæhrens
byrådskandidat for Radikale
Liljevej 3
7800 Skive

Kategorier
mål 6: rent vand og sanitet

Rent liv – rent vand – også fra vandindvindingen ved Tastum Sø

Tak for indlæg ”Bliver vi – og naturen – Sorteper?”
”Vi håber på, at kommunalpolitikerne snart vågner op og tænker over, hvilket aftryk, de vil være med til at sætte på fremtiden og på vores område.” Sådan slutter Lili Slyngborg Pedersen sit læserbrev i Skive Folkeblad 23/9 2021.

 

”Byggeriet er på vej i 2. høring med indstilling fra Viborg Kommune om godkendelse”. ”Projektet har været i høring med en mangelfuld miljøkonsekvensrapport. – Hensyn til grundvandet er kun beskrevet overordnet, selvom staldene er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser”, skriver Inger Marie og Kim Pedersen skriver i Skive Folkeblad 20/9 2021.

 

Skive kommune skriver i indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet: ”For at beskytte vores grundvand udarbejder vi indsatsplaner, som beskriver hvad der skal gøres for at sikre, at vi også har godt drikkevand i fremtiden.”

Med de flotte ord om Rent Liv er vi trygge i Skive Kommune? 
Er vi trykket af hvad Viborg Kommune måske vil give lov til? 

Det der sker på den anden side af kommunegrænsen har også stor indflydelse på os. Er I i kontakt med Viborg Kommune?

Grundvand kender jo ingen kommunegrænser, ej heller sprøjtemidler og diverse andre gøremål.

Hvad gør I i Teknik og Miljø udvalget?

 

Gorm Wæhrens

Byrådskandidat Radikale

Liljevej 3

7800 Skive

Kategorier
Ellens klumme mål 3: Sundhed og trivsel

Lyt til medarbejderne på ældrerådet!

Lyt til medarbejderne på ældrerådet! Om fordelingen af plejecenterpladser i Skive Kommune.

Jeg har tidligere kommenteret på og påpeget problemerne med det forlig, der er til vedtagelse i nær fremtid på ældreområdet. Godt at opleve at medarbejdere og ledere giver deres mening til kende om spørgsmål, som de, om nogen, har indsigt i og viden om.

At samle demenspladser på små plejecentre i den ene ende af kommunen, vil betyde, at det ikke bliver attraktivt hverken at bo, arbejde eller være pårørende på de små enheder. Resultatet kan meget vel blive flere tomme boliger i de berørte plejecentre.

Nærværende og ansvarlig ledelse og kvalificerede, engagerede medarbejdere er afgørende for velfungerende plejecentre i samspil med nærområdet.  Det virker uklogt, at være tonedøv overfor de indvendinger omkring det der er kaldt ”Morten Korch-forliget”. Det, at reducere antallet af  pladser fra 24-26 pladser til 20 pladser, samt at der ikke skal være en leder på hvert center. At samle demenspladser på 4 forskellige små enheder, vil jeg også være skeptisk overfor. Det vil ikke tilgodese nærhedsprincippet, når de pladser, der er tiltænkt demente borgere med specielle behov alle 4 placeres i Salling. 

Man kan kun håbe på, at det afgående byråd vil lytte og lære, hvis ikke ældreområdets problemer skal vokse yderligere i den næste byrådsperiode.

Spidskandidat for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40

7884 Fur

Kategorier
mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund mål 14: Livet i havet

Maritimt miljø i Skive Kommune

Skiveegnens Radikale har været på rådhustorvet nogle lørdag i forbindelse med ”Tal med” dage.

En af dagene var med ”Uddannelsesby”. Mange havde udsagn og gode meninger om det.

Det vigtigste er at fortælle om alt det gode der sker i kommunen. En rigtig god musikskole der har et utal af tilbud til alle. Skive Kommune har jo fostret temmelig mange store musiknavne over tid. Alt takket være en velfungerende Musikskole. MGK er redet i denne omgang, men vi skal være på forkant allerede nu.

Læreruddannelse – SoSu – stærkstrøms installatør – værktøjsmager – snedker – mange blev nævnt og rost af folk på gaden.

Et forslag fra en borger er, at vi gør noget for sejlsporten, for motorsporten. Med de 198 km kyststrækning vi har, er der adgang til vand lige fra Gyldendal til Virksund havne.
Vi kunne samle kørekort til diverse både f.eks. i Virksund eller i Glyngøre. To gode steder.

I Skive er vi stolte af Søren Johnsen, der gennem et langt engagement i sejlsport har sat tydelige og markante spor. Skive var udset til et maritimt center med Jan Christiansen som nationens konsultent, men hvad det konkret er blevet til ved jeg ikke.

Jan D. Andersen udtaler at ”Fiskerhus kan blive maritimt center for børn og unge” (Skive Folkeblad 2/7 2021) i regi af ungdomsskolen. Håber de også kan rumme denne opgave.

De mange sjægte der over mange år er fremstillet på Marienlyst (FGU) skal indgå her. Dejligt at de bevares, både den specielle der blev fundet på bunden af Flyndersø, den der er tilpasset sejllads på Skive Fjord og alle de andre gæve både. Vi trænger til at se dem igen i det maritime billede.

Kunne det ikke tænkes, at disse Fiskerhuse Jan D. Andersen omtaler kunne flyttes. Vi har jo før flyttet barakkerne på Glyngørevej til Marinerforeningen ved Jollehavnen. Fiskerhusene kunne jo flyttes til Gyldendal, Glyngøre eller et af de andre havnemiljøer, der er udset til at måtte udvikles.

Spændende tanker der kræver lidt snak og entrepenørskab. De skal ud at gøre gavn, både Fiskerhusene og især de mange Limfjordssjægte.

Gorm Wæhrens

Byrådskandidat Radikale

Liljevej 3

7800 Skive

Kategorier
mål 14: Livet i havet mål 15: livet på land

En Limfjord i balance

Der er så smukt her ved fjorden!

Vandet skinner i sollyset eller dæmpes af morgendisen, altid foranderligt i form, farve og overflade.

Under overfladen er det helt anderledes.

Skive Jollehavn har bundslam med TBT (tributyltin), der er et meget giftigt stof anvendt i bundmaling på skibe. De næste 5 år fjernes det og det må klappes op til 7400 tons tørstof på Rind Grund nord for Hvalpsund, kun 1,4 km fra muslingeanlæg. Det svarer til 185 lastvognstræk.
Var det forurening på land skulle det til kommunekemi i Nyborg – forurening i fjorden flytter vi bare til deponi et andet sted i fjorden.

Teknisk udvalg og Grønt Råd var forleden af Blå Biomasse inviteret til at se smartfarmen ved Oddesund. Spændende. Anlægget giver ikke penge fortæller direktøren for Hedeselskabet, der ejer 51%. Beviset for anlæggets påvirkning af miljøet er en pseudo-videnskabelig rapport, der har målt virkningen på 1/32.000.000 del af arealet. Her omtales antallet af dyr under anlægget som højere end udenfor anlægget. Men hvilke dyr er det? Muslingerne sælges bl.a. til Holland, fortælles det. Og dyrefoder! ”Bæredygtig og cirkulær vækst.”
I brochurer omtales ”Blåmuslinger som marint virkemiddel” – ”hvor forurening af næringsstoffer fra land og by er massiv og har stået på længe”. 

Det kommende anlæg nord for Hvalpsund får 8.300.000 kr i tilskud. Ålegræsset kommer til at lide endnu mere under det. For muslinger renser vand – men giver også så megen algevækst, der kan kvæle ålegræsset. Iagttagelser fra en række kajakture i Louns Bredning, Skive Fjord og Risgaard Bredning. 

Om det ansøgte anlæg i Astrupvig fortæller Wittrup Food, at ”den gavnlige effekt på vandmiljøet rundt om anlægget opvejer den negative effekt, som anlægget vil have på vandmiljøet lige under anlægget”. (Skive Folkeblad 20/8 21). 

Muslingeanlæg på muslingeanlæg ligger langs kommunens 198 km kyst. Til større og større gene for roere, sejlere, badende, for de der nyder udsigten – rekreative forringelser. Og ikke mindst for dyr og planter i fjorden.

Nu planlægges mange mange mange anlæg overalt i Limfjorden! 

Bogen ”Limfjorden” udgivet 2006 af Limfjordsamterne. Heri står der: 
”Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus har i mere end 30 år arbejdet med Danmarks største fjordområde, Limfjorden.” 
”Opgaverne har handlet om at overvåge farvandets tilstand og udvikling og opstille klare mål for den sunde fjord, vi gerne vil have.” 
”Staten, kommunerne og regionerne vil alle få del i det fortsatte arbejde på vejen mod en sund fjord”. 
”Vi ønsker også at fortælle historien om Limfjorden og amternes vision om en fjord i økologisk balance.” 
Sådan – skrevet inden Regionerne tog over. 

Det er alles ønske og håb, at vi for alvor rykker nu. Vi er så tæt på at det går helt galt. 
Brug det midlertidige stop for nye ansøgninger og stil de gamle i bero. 
Brug tiden til at sætte mål og betingelser op for anlæggene.

Det må ikke ende med en helt ødelagt Klisterkanal. 
Det skal være og blive til en Limfjord i Balance. 
Dyr, fisk og planter i Limfjorden skal have meget bedre vilkår – hvornår kan vi igen fange en skrubbe eller rødspætte, og bade overalt i fjorden og nyde den friske duft af fjord. Vi skal også have muslinger og det skal foregå på en miljømæssig og bæredygtig måde. 
Vandmiljøet har største prioritet. 

Gorm Wæhrens
byrådskandidat (R)
Liljevej 3
7800 Skive

Kategorier
mål 15: livet på land Verdensmål

Smukke Grøftekanter

Grøftekanter er den sidste mulighed for bioversitet – lad dem gro. Enig med Lenette Lykke Poulsen – slå nænsomt.
Nøjes med at slå indtil kantpælen på landevej. Nøjes med at slå en halv meter ind. Økonomiser med køretid og slåtid. Brug den på de invasive arter som japansk pileurt  til venstre i Steen Dons billede.
Os der tror på blomster og har bier – vi glæder os over blomsterfloret. Og det gør andre også.
Eneste fordel ved at beebobbe det hele er, at mågerne vil elske at søge føde i det lave græs. Perfekt for mågerne med kort græs. Så en flig af mågekæmpelsen er mindre kort græs.

Gorm Wæhrens
Byrådskandidat for Radikale Venstre
Liljevej 3
7800 Skive

Kategorier
mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund mål 3: Sundhed og trivsel

Lad os sammen finde modellen for fremtidens ældrepleje

Der skal tages stilling til fremtiden for plejecentret Møllestien i Skives midtby. En bolig på Møllestien er så eftertragtet, at der på nuværende tidspunkt er venteliste. Skive Kommune har dog set sig nødsaget til midlertidigt at indstille tildelingen af boliger på Møllestien, da bygningen ikke lever op til nutidens krav til sikkerhed. Der skal investeres 9 mio. kr. i nyt sprinkleranlæg, før bygningen vil kunne leve op til gældende standarder.
Lignende udfordringer er politikerne blevet konfronteret med for så vidt angår plejecentrene i Hem og Rønbjerg, hvor alle tidligere beboerne nu er flyttet til andre plejecentre. Centrenes fremtid afventer en endelig politisk beslutning. Den midlertidige lukning af centrene i Hem og Rønbjerg reducerer det samlede antal kommunale plejehjemspladser i kommunen. Heldigvis faldt reduktionen sammen med opstarten af det nye friplejehjem i Dommerby. Det samlede antal pladser har derfor kunnet fastholdes.
Samme heldige sammenfald skal vi nok lede længe efter i denne omgang. Der er behov for de pladser, der nu midlertidigt tages ud på Møllestien. Spørgsmålet er, om det ikke er på tide at kigge nærmere på strukturen på plejehjemsområdet som helhed? Kravene bliver ikke mindre – hverken til brandsikkerheden eller kvaliteten i pleje og omsorg. Samtidig forventes antallet af borgere over 85 år at stige markant i årene fremover. Der vil derfor blive behov for nogle hårde politiske beslutninger og prioriteringer de kommende år. Lad os agere og ikke blot reagere, når der mødes modstand. Lad os blive inspireret af den nuværende modstand og starte en debat om fremtidens ældrepleje. Kun via en konstruktiv og borgernær debat kan vi bringe os i en position, hvor vi sammen kan formulere en fælles vision for fremtidens ældrepleje. Hvordan vi ønsker ældreplejen skal tage sig ud i fremtiden. Finde den rette balance, der kan sikre både nærhed og høj faglighed. Sammen kan vi finde den model for ældrepleje, der fungerer bedst for nuværende og kommende ældre og pårørende på tværs af Skive Kommune.

Byrådskandidat for Radikale Venstre

Henrik Martin Wæhrens Winther

Skovbakken 38

7800 Skive

Kategorier
Ellens klumme mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Grønne færger på Limfjorden

og resten af Danmark

Ny politisk aftale om grøn færgefart i Danmark er netop sat i søen. Der er afsat 200 mill. til formålet. Hvilke planer har Skive kommunes Teknik- og Miljøudvalg?

Der er fokus på mulighederne for at elektrificere færgeruter, der nu sejler på diesel eller andet fossilt(sort) brændstof.

Færgen Branden-Fur er tillige med Sundsøre-Hvalpsund-overfarten Skive Kommunes 2 færgeruter. Færgen ”Mjølner”leverer en fremragende service for os i hverdagen med hyppige overfarter og ikke mindst en sejlplan, der dækker døgnet rundt. ”Mjølner” er vores nyeste færge og den sejler på biobrændstof.

Vores tidligere færge ”Sleipner” sejler på diesel, og bruges som reservefærge på andre Limfjordsforbindelser, når der her er behov for servicering/reparationer. Ifølge rapporten, som er grundlaget for den politiske aftale, forventer man en gennemsnitlig levetid for en færge på ca. 30 år.

Det er en tiltalende tanke, at konvertere driften fremover til at basere sig på elektricitet. Den dieseldrevne færge Sleipner er fra 1996, den ældste i vores del af Limfjorden .Så hvis der fortsat skal være den fleksibilitet der er i dag, atSleipner afløser ved behov, skal færgerne i så fald være indbyrdes kompatible.

Så der er mange spørgsmål, der trænger sig på:

Hvad er Skive Kommunes Teknik- og Miljøudvalgs planer for fremtidens færgefart? 

Er der samarbejde med de andre kommuner der driver færgefart i Limfjorden?

Rapporten, som er udarbejdet i forbindelse med Grøn Færgefart aftalen analyserer ikke på Brint – eller  Ammoniakteknologien, da den ikke  for nuværende betragtes som rentabel og færdigudviklet.

I rapporten roses initiativet på Fur-færgen med biobrændstof, så vi er måske allerede på forkant.

Er elektrificeringsteknologien fuldt færdigudviklet? Nogle steder i landet har man indført batteridrevne færger. Er det løsningen for vores færger?

Hvordan skal der transporteres elektricitet i det omfang, som en færge af den størrelse, har brug for? 
Kan man nå at oplade batterierne tilstrækkeligt hurtigt?

Hvilke energiforsyningsstrukturer skal etableres for at realisere en eventuel overgang til el-drift?

Hvor langt er udviklingen i GreenLab med nogle af de alternative teknologier med ammoniak og brint?

Det er spændende tider vi lever i. Deadline for 70% reduktion af CO2-udslip er 2030… og det er jo lige om lidt!

Mvh

Byrådskandidat for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40

7884 Fur

Kategorier
Ellens klumme mål 3: Sundhed og trivsel

Tøjvask i hjemmeplejen

Debatindlæg vedr artikel i Skive Folkeblad d. 28.4.2021. Ny ordning fratager Aase hjælp til tøjvask!

Det er svært at se logikken i udfasning af hjælp til vasketøjet i ældreplejen i Skive fra d.31. maj. Hvorfor skal borgerne i Skive til at betale for en ydelse, som de selv kan hjælpe til med at udføre bortset fra få delarbejdsgange?

Udgiften til vask bliver flyttet fra tildeling af hjemmehjælpertid til de ældres egen økonomi, så ulempen rammer udelukkende borgerne, mens kommunen har hele besparelsen og de 2 private virksomheder har hele fortjenesten.

De ældre, der indtil nu har haft hjælp til elementer af vaskeprocessen har i god tro investeret i vaskemaskiner i eget hjem, som de nu ikke vil have nogen anvendelse for. Er det bare ærgerligt for dem?

Det er en politisk beslutning som ældreplejen blot eksekverer. Beslutningen understøtter det private erhvervsliv, hvor to virksomheder får udvidet deres kundegrundlag betydeligt. Godt for dem.

Så er det op til visitationen, at afgøre om beslutningen kan omgøres. Så må man virkelig håbe, at der er ansat nogle visitatorer, som er udstyret med sund fornuft. Det vil være godt,hvis det er kompetente fagpersoner, der kan argumentere for at ældreplejen har en rehabiliterende tilgang til ydelserne. De fleste  mennesker vil gerne klare så meget som muligt selv i egen hverdag. Så jo flere opgaver man selv kan, helt eller delvis med hjælp, jo større livskvalitet for den enkelte.

4 minutter ugentlig til at bevare selvagtelse og oplevelse af selvhjulpenhed, må vel siges at være rimeligt. Er der virkelig regnet ordentligt på, om det er økonomisk hensigtsmæssigt at udlicitere så afgrænset en opgave?

Måske ikke verdens  største  problem, men for dem, det rammer,er det et væsentligt indgreb i den personlige frihed. . Måske kan nogle af de private hjemmehjælpsfirmaer finde en mere anstændig løsning.

Mvh 

Spidskandidat til byrådet for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40, 7884 Fur

Kategorier
mål 6: rent vand og sanitet Verdensmål

Hvor langtidsholdbar er en muslingebæ på fjordbunden?

Sikkert og vist er det at muslinger er gode til at rense vandet. Det er bevist i flere undersøgelser og sagt utvetydigt på TV. Muslinger optager en masse af det vi ikke ønsker i vandet. Godt. Hvor bliver det der ikke er så godt så af?
Bliver det til kød i muslingen eller udskilles det som affaldsstoffer, altså i den bæ der rammer fjordbunden?
Forhåbentlig ikke i muslingen for den spiser vi jo.

De uønskede ting er omdannet til bæ, affaldsstoffer, som nu ligger på bunden af fjorden. Strømmen er ikke stærk nok til at føre det bort, længere ud i fjorden, måske til Kattegat eller Vesterhavet!

Den optimale placering af muslingefarme er for mig at se:

1. Der skal være gode strømforhold så muslingebæerne ikke bliver i området.

2. Der skal være dybde nok, så der kan cirkulere vand under anlægget.

3. Der skal tages hensyn til den kreative forringelse anlæggene tilfører stedet de placeres.

Det kan ikke passe at det skal være sådan, som Sanne Hørup, Mogenstrup fortalte til Skive Folkeblad 15/1.

Vi sidder ikke udenfor mere, for det kan vi ikke holde ud

Det er staten der bestemmer hvor og hvor mange anlæg der etableres! Staten bestemmer over fjorden, vi kan bare se på.

Vi er den kommune i landet, der har flest muslingeanlæg. Vi vil gerne være med til at bestemme, om vi overhovedet vil have flere

udtaler Jens Peter Hedevang (V), formand, Teknik og Miljøudvalget, Skive Kommune, Skive Folkeblad 15/1.
Håber formanden og holder fast i det og får de øvrige Limfjordskommuner med i båden.

Får politikerne hånd i hanke med muslingeanlæg, som der står i Skive Folkeblad fredag 15. januar?

Jeg håber det og tror på det – men der skal kæmpes. Det må ikke ende med mere skidt i fjorden.

Skiveegnens Radikale
Gorm Wæhrens
Liljevej
Skive