Kategorier
Uncategorized

Udvikling eller affolkning

Vi må og skal have bremset affolkningen af kommunen. Det private erhvervsliv er fundamentet i velfærdssamfundet, og vedligeholdelse og udvikling af fundamentet er forudsætningsskabende for alt andet. Adgangen til de rette medarbejdere afgørende for erhvervslivets udvikling, ligesom det af altafgørende for, at Skive Kommune fortsat kan levere den nødvendige service til borgerne. Private og offentlige arbejdspladser skal kunne tiltrække, udvikle og fastholde de rette medarbejdere. 

 

Vi skal ikke sidde på hænderne og vente på at andre ordner sagerne for os. Offentlige ressourcer skal bringes i spil for, at Skive Kommune som helhed kan tilbyde den rette palette af arbejdspladser, boformer, pasnings- og uddannelsestilbud, natur, fritids- og kulturtilbud samt støtte, pleje og omsorg, der alle er vigtige byggesten til det fundament, hvorpå kommunens udvikling skal hvile.

 

Skive er en mangfoldig kommune. Der er by og land, store og små samfund. Det vil derfor også være forskellige initiativer, der skal til for at skabe den nødvendige udvikling. Lokale initiativer skal hilses velkommen, og vi skal være åbne for, at der kan være forskellige veje til udvikling på tværs af kommunen.

 

Kandidat til byrådet for Radikale Venstre 

Henrik Wæhrens Winther

Skovbakken 38

7800 Skive