Kategorier
mål 14: Livet i havet

Søsalat – en utæmmet grøn glæde

Sådan er det med de ting naturen giver os. Bl.a. søsalat som kan sankes i Skive Fjord langs dæmningen og ud for Stårup. 

13/8 2018: “Hvis forsøgene bliver vellykkede, kan konceptet være med til at løse miljøproblemer i Skive Fjord, men også mange andre steder i Danmark, hvor søsalat gror i store mængder. Det er især i lavvandede fjordområder med rigelig tilførsel af næringsstoffer,” siger forsøgsleder Annette Bruhn fra Århus Universitet.

“Men i stedet for udelukkende at betragte søsalaten som et miljøproblem vælger vi at se på den som en ressource. Den indeholder nemlig både proteiner, mineraler og unikke bioaktive stoffer, som i fremtiden kan være i høj kurs, fx i foder til husdyr,” forklarer Annette Bruhn og fortsætter; “vi har også andre anvendelsesmuligheder i kikkerten, lige fra produktion af gødning og biogas til menneskeføde, kosmetik og medicin.”

I Skive Folkeblad 14/8 2021 udtaler Annette Bruhn, seniorforsker på Institut for Bioscience: ”Det skal selvfølgelig kunne betale sig at høste søsalat. Det skal vi også have afdækket gennem vores forskning”.

Betale sig – ja – men hvilket beløb sætter vi lugtgenerne til? Det tror jeg folk ved inderfjorden og Dommerby ved. 
Igen i år var høstmaskinen for at høste, den eneste af sin slags høstmaskine i landet. Videnskabsfolkene kommer nok med deres konklusion en dag.

Vi kunne også vælge en Skive-løsning:
1. Få det sat i produktion på Greenlab, så vi får dyrefoder ud af det. Mums. 

2. Reducere udledningen af næringsstoffer til fjorden.

3. Nyde det som det er og acceptere årets rytme og årets dufte.

Valget er dit.

Gorm Wæhrens
Byrådskandidat (R)
Liljevej 3
7800 Skive

Kategorier
mål 15: livet på land Verdensmål

Smukke Grøftekanter

Grøftekanter er den sidste mulighed for bioversitet – lad dem gro. Enig med Lenette Lykke Poulsen – slå nænsomt.
Nøjes med at slå indtil kantpælen på landevej. Nøjes med at slå en halv meter ind. Økonomiser med køretid og slåtid. Brug den på de invasive arter som japansk pileurt  til venstre i Steen Dons billede.
Os der tror på blomster og har bier – vi glæder os over blomsterfloret. Og det gør andre også.
Eneste fordel ved at beebobbe det hele er, at mågerne vil elske at søge føde i det lave græs. Perfekt for mågerne med kort græs. Så en flig af mågekæmpelsen er mindre kort græs.

Gorm Wæhrens
Byrådskandidat for Radikale Venstre
Liljevej 3
7800 Skive

Kategorier
mål 9: Industri, innovation & infrastruktur Verdensmål

Tillykke med den nye cykelsti

Tillykke med den nye cykelsti langs rute 26 – bliver spændende af få den etableret, især med godt initiativ med kommunen som entreprenør. Endnu en cykelstistrækning er i hus på kommunens liste over nødvendige strækninger.

Næste cykelsti der skal anlægges er lige så påkrævet – en strækning på vej 551, Skive – Branden.

Hagens Møllebæk – Grønning. 
En usædvanlig farlig strækning at være cyklist på. Et fint vejforløb nordud af Skive på vej 551, med dejlig cykelsti i begge sider af vejen lige indtil Hagens Møllebæk. Herfra til Grønning er man i sandhed overladt til skæbnen. 3.85 km på smal og uoverskuelig vej. To lastbiler kan lige netop passere hinanden, med 80 km/t. Cyklister må gemme sig i rabatten så længe. Der er ikke plads til dem andre steder. Disse  3.85 km er en forskrækkelig strækning for cyklister. 
Anlægsoverslag 6,2 millioner kroner. 

Strækningen fra Resen til Hagens Møllebæk er omtalt i Skive Folkeblad 19/7 2011, som en sti med formål at få børn sikkert til Resen skole. Videre fra Grønning er der 1½ meter brede cykelbaner i begge vejsider til Breum.

Skive Kommune skriver jo i Cykelstiplan 2015, at den ”ønsker at få flere til at cykle og et af virkemidlerne til at fremme cykeltrafikken vil være etablering af flere cykelfaciliteter og sikre krydsningspunkter for bløde trafikanter.”

Breum – Selde
Fortsætter vi videre nord ud af Breum har vi strækningen Klostervej – Fur Landevej, fra Breum til Selde. 
En strækning på 11,00 km, hvor der er lige så farlige og smalle passager som tidligere nævnt. 
Anlægsoverslag 16,5 millioner kroner.

Den sorteste  strækning er Hagens Møllebæk til Grønning. Den skal vi have forbedret. 

Vi skal i gang, vi skal handle – en grøn kommune med rent liv har brug for ”et sikkert liv som cyklist”.

Skivegnens Radikale
Gorm Wæhrens

Kategorier
Ellens klumme mål 4: Kvalitetsuddannelse

Uddannelsesbalance

Ifølge Venstres Kristian Jensen har partiet en målsætning om 7000 nye uddannelsespladser udenfor de store byer. Rigtig godt!! Vi kan tilslutte os den fine målsætning hos De Radikale.

Men hvor vil KJ finde/skabe de uddannelsespladser?

 De 7000 uddannelsespladser, som er flyttet ind til de store byer, som resultat af udviklingen, og den tidligere venstreregerings centraliseringspolitik, kan næppe nedlægges for at oprette flere og nye uddannelsespladser i mindre lokalsamfund/provinsbyer.

Men hvor kom problematikken fra?

 De unge søger mod de store byer for at uddanne sig. Det er en generel tendens i samfundet, men bl.a.  på uddannelsesområdet er den accelereret af den af Venstre gennemførte strukturreform fra 00erne. Nedlæggelsen af amterne og reduktionen af antallet af kommuner var startskuddet til fusioner af uddannelsesinstitutioner. Det skal ikke forstås sådan, at jeg er fortaler for at vende tilbage til amterne og de mindre kommuner igen, men den nye struktur resulterede, på en række områder, i en hastig centralisering og i at mange mindre provinsbyer mistede offentlige arbejdspladser og uddannelsesmuligheder.

Så hvordan forestiller KJ sig, at udvidelsen af det samlede antal uddannelsespladser skal kunne realiseres? Foreløbig har han budt ind med forslag om en lille privat, kristen læreruddannelse i Herning med 50 pladser (der er langt op til 7000 pladser)!  Og helt bortset fra det, har der lokalt været en voldsom kritik af nytten af dette forslag. Ideen ville med al sandsynlighed tage livet af de små læreruddannelser, der er tilbage i Vestjylland. Disse uddannelser er i forvejen udfordret på, at optage studerende nok. Det er måske, fordi kvaliteten er for ringe, vil nogen måske mene. Det mener KJ i hvert fald. Jeg tror ikke, det er forklaringen.  Der sker det, at de studerende flytter fra de små uddannelsessteder til de store uddannelsescentre i storbyerne. Det vil sige at de i de store byer, så at sige eksporterer deres frafald. I de store byer besættes alle ledige pladser hurtigt, måske oprettes en venteliste. Når der så falder studerende fra, fyldes de ledige pladser hurtigt med studerende andre steder fra. Den mekanisme gælder ikke den anden vej. De ledige pladser forbliver tomme på de små steder. De har bare færre studerende på holdet. Problematikken er dog ikke isoleret til det vestjyske område. Det sker over hele landet.  

Hvor og hvordan tænker KJ, at disse 7000 pladser skal etableres? Fint med overordnede målsætninger, men hvordan? Skal hver landsdel/kommune have en kvote eller skal det være alles kamp mod alle?  Det ville være godt med konkrete bud og realistiske ideer på det. Har KJ nogle bud på det?

Spidskandidat til byrådet for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen

Kategorier
mål 4: Kvalitetsuddannelse Verdensmål

Konkurrence på uddannelsesområdet

Konkurrence på læreruddannelsen og på uddannelsesområdet. Vi har brug for brede, almindelige uddannelsestilbud til områdets unge.

 Det er og har altid været radikal politik, at støtte op om friskoletanken. Som lokalt medlem og byrådskandidat i Skive for det Radikale Venstre, burde jeg så ikke hilse en fri uddannelse af skolelærere velkommen i det vestjyske? Er der ikke kun udtryk for ”fair konkurrence ”, at oprette en fri læreruddannelse som den, der foreslås oprettet i Herning?  Hvis den etablerede læreruddannelse på seminarierne i Skive, Nr. Nissum/Holstebro ikke kan opfylde behovet for lærerkræfter i det vestjyske område, hvorfor er initiativet så ikke et velkomment? Der er en generel mangel på lærere, og indenfor nogle fag er manglen mere udtalt end andre fag. Det er i de mindre byer/kommuner vanskeligt, at få dækket fagkompetencerne på alle  linjefag. Når der er over 20 fag i folkeskolen, der alle skal dækkes af en lærerstab.

Vores område har faldende  børnetal, så klassestørrelserne i vores skoler er ofte mindre end i de store byer. Det presser økonomien på de enkelte skoler. Derfor er skolestrukturen også jævnligt til diskussion. Når folkeskolen lukker, åbner, i nogle tilfælde på forældrenes initiativ, en friskole i kølvandet. Etableres disse friskoler, som reaktion på den lokale folkeskolelukning eller ud fra et bestemt ideologisk tankesæt? Som forælder ønsker man, at sikre ens barn en tryg og sikker skolegang, også selvom det betyder forældrebetaling og arbejdsweekender. Nogle friskoler er særdeles velfungerende, med et forbilledligt samarbejde mellem skole, forældre og lokalsamfund. Andre friskoler fungerer godt i en periode, drevet af ildsjæle, men må derefter dreje nøglen om på grund af manglende elevgrundlag eller presset økonomi, altså af samme årsager som den oprindelige folkeskole måtte lukke.

  Der har været en bred kritik af kvaliteten af læreruddannelsen fra mange sider af samfundet, også fra de lærerstuderende. De efterspørger mere undervisning på studiet og bedre forberedelse på mødet med virkeligheden i klasseværelset som uddannet lærer. Denne helt fundamentale problematik vil en lille privat uddannelse ikke på nogen måde kunne løse. Læreruddannelserne i Skive, Nr.Nissum/Holstebro og Silkeborg har ikke brug for øget konkurrence. De har brug for at øge ansøgerantallet med lokale ansøgere, der efter  endt uddannelse, kan gå ud i lokalsamfundet og besætte de lærerjobs, der er i det eksisterende  skolevæsen.

Vi har med andre ord brug for brede, almindelige  uddannelsestilbud til egnens  uddannelsessøgende, ikke et nichepræget, alternativt uddannelsestilbud, der appellerer til specifikke  målgrupper( der, som man må forstå, også selv  skal erlægge et studievederlag/skolepenge for at  blive optaget). Behovet for de brede almindelige uddannelsestilbud gælder ikke kun for læreruddannelsen. Det samme gør sig gældende for andre fag, som f.eks. pædagoger, sosu.assistenter, sygeplejersker, terapeuter, hvor vi som samfund har brug for kvalificeret arbejdskraft, der kan løse opgaver for den befolkning, der trods alt fortsat er  bosiddende i de mindre byer og deres opland.

Derfor skal vi styrke, forbedre og udbygge de eksisterende uddannelsesmuligheder på egnen. Det kræver særligt fokus og øgede midler fra de lokale kommunale politikere.  Det ønsker vi fra Skiveegnens Radikale opbakning til. Under folketingets behandling af forslaget om oprettelse af den fri private læreruddannelse løftede Marianne Jelved pegefingeren og  fremsatte trusler om   ”at I slipper ikke!!” . Den slags kan vi godt undvære. Vi har brug for opbakning til at løse udfordringerne lokalt. Vi ved selv, hvor skoen trykker, så lyt til os, der har skoen på!   

 Mvh

Ellen Bye Jensen, Byrådskandidat for Skiveegnens Radikale,