Kategorier
mål 9: Industri, innovation & infrastruktur Verdensmål

Tillykke med den nye cykelsti

Tillykke med den nye cykelsti langs rute 26 – bliver spændende af få den etableret, især med godt initiativ med kommunen som entreprenør. Endnu en cykelstistrækning er i hus på kommunens liste over nødvendige strækninger.

Næste cykelsti der skal anlægges er lige så påkrævet – en strækning på vej 551, Skive – Branden.

Hagens Møllebæk – Grønning. 
En usædvanlig farlig strækning at være cyklist på. Et fint vejforløb nordud af Skive på vej 551, med dejlig cykelsti i begge sider af vejen lige indtil Hagens Møllebæk. Herfra til Grønning er man i sandhed overladt til skæbnen. 3.85 km på smal og uoverskuelig vej. To lastbiler kan lige netop passere hinanden, med 80 km/t. Cyklister må gemme sig i rabatten så længe. Der er ikke plads til dem andre steder. Disse  3.85 km er en forskrækkelig strækning for cyklister. 
Anlægsoverslag 6,2 millioner kroner. 

Strækningen fra Resen til Hagens Møllebæk er omtalt i Skive Folkeblad 19/7 2011, som en sti med formål at få børn sikkert til Resen skole. Videre fra Grønning er der 1½ meter brede cykelbaner i begge vejsider til Breum.

Skive Kommune skriver jo i Cykelstiplan 2015, at den ”ønsker at få flere til at cykle og et af virkemidlerne til at fremme cykeltrafikken vil være etablering af flere cykelfaciliteter og sikre krydsningspunkter for bløde trafikanter.”

Breum – Selde
Fortsætter vi videre nord ud af Breum har vi strækningen Klostervej – Fur Landevej, fra Breum til Selde. 
En strækning på 11,00 km, hvor der er lige så farlige og smalle passager som tidligere nævnt. 
Anlægsoverslag 16,5 millioner kroner.

Den sorteste  strækning er Hagens Møllebæk til Grønning. Den skal vi have forbedret. 

Vi skal i gang, vi skal handle – en grøn kommune med rent liv har brug for ”et sikkert liv som cyklist”.

Skivegnens Radikale
Gorm Wæhrens

Kategorier
Ellens klumme mål 4: Kvalitetsuddannelse

Uddannelsesbalance

Ifølge Venstres Kristian Jensen har partiet en målsætning om 7000 nye uddannelsespladser udenfor de store byer. Rigtig godt!! Vi kan tilslutte os den fine målsætning hos De Radikale.

Men hvor vil KJ finde/skabe de uddannelsespladser?

 De 7000 uddannelsespladser, som er flyttet ind til de store byer, som resultat af udviklingen, og den tidligere venstreregerings centraliseringspolitik, kan næppe nedlægges for at oprette flere og nye uddannelsespladser i mindre lokalsamfund/provinsbyer.

Men hvor kom problematikken fra?

 De unge søger mod de store byer for at uddanne sig. Det er en generel tendens i samfundet, men bl.a.  på uddannelsesområdet er den accelereret af den af Venstre gennemførte strukturreform fra 00erne. Nedlæggelsen af amterne og reduktionen af antallet af kommuner var startskuddet til fusioner af uddannelsesinstitutioner. Det skal ikke forstås sådan, at jeg er fortaler for at vende tilbage til amterne og de mindre kommuner igen, men den nye struktur resulterede, på en række områder, i en hastig centralisering og i at mange mindre provinsbyer mistede offentlige arbejdspladser og uddannelsesmuligheder.

Så hvordan forestiller KJ sig, at udvidelsen af det samlede antal uddannelsespladser skal kunne realiseres? Foreløbig har han budt ind med forslag om en lille privat, kristen læreruddannelse i Herning med 50 pladser (der er langt op til 7000 pladser)!  Og helt bortset fra det, har der lokalt været en voldsom kritik af nytten af dette forslag. Ideen ville med al sandsynlighed tage livet af de små læreruddannelser, der er tilbage i Vestjylland. Disse uddannelser er i forvejen udfordret på, at optage studerende nok. Det er måske, fordi kvaliteten er for ringe, vil nogen måske mene. Det mener KJ i hvert fald. Jeg tror ikke, det er forklaringen.  Der sker det, at de studerende flytter fra de små uddannelsessteder til de store uddannelsescentre i storbyerne. Det vil sige at de i de store byer, så at sige eksporterer deres frafald. I de store byer besættes alle ledige pladser hurtigt, måske oprettes en venteliste. Når der så falder studerende fra, fyldes de ledige pladser hurtigt med studerende andre steder fra. Den mekanisme gælder ikke den anden vej. De ledige pladser forbliver tomme på de små steder. De har bare færre studerende på holdet. Problematikken er dog ikke isoleret til det vestjyske område. Det sker over hele landet.  

Hvor og hvordan tænker KJ, at disse 7000 pladser skal etableres? Fint med overordnede målsætninger, men hvordan? Skal hver landsdel/kommune have en kvote eller skal det være alles kamp mod alle?  Det ville være godt med konkrete bud og realistiske ideer på det. Har KJ nogle bud på det?

Spidskandidat til byrådet for Skiveegnens Radikale

Ellen Bye Jensen

Kategorier
mål 4: Kvalitetsuddannelse Verdensmål

Konkurrence på uddannelsesområdet

Konkurrence på læreruddannelsen og på uddannelsesområdet. Vi har brug for brede, almindelige uddannelsestilbud til områdets unge.

 Det er og har altid været radikal politik, at støtte op om friskoletanken. Som lokalt medlem og byrådskandidat i Skive for det Radikale Venstre, burde jeg så ikke hilse en fri uddannelse af skolelærere velkommen i det vestjyske? Er der ikke kun udtryk for ”fair konkurrence ”, at oprette en fri læreruddannelse som den, der foreslås oprettet i Herning?  Hvis den etablerede læreruddannelse på seminarierne i Skive, Nr. Nissum/Holstebro ikke kan opfylde behovet for lærerkræfter i det vestjyske område, hvorfor er initiativet så ikke et velkomment? Der er en generel mangel på lærere, og indenfor nogle fag er manglen mere udtalt end andre fag. Det er i de mindre byer/kommuner vanskeligt, at få dækket fagkompetencerne på alle  linjefag. Når der er over 20 fag i folkeskolen, der alle skal dækkes af en lærerstab.

Vores område har faldende  børnetal, så klassestørrelserne i vores skoler er ofte mindre end i de store byer. Det presser økonomien på de enkelte skoler. Derfor er skolestrukturen også jævnligt til diskussion. Når folkeskolen lukker, åbner, i nogle tilfælde på forældrenes initiativ, en friskole i kølvandet. Etableres disse friskoler, som reaktion på den lokale folkeskolelukning eller ud fra et bestemt ideologisk tankesæt? Som forælder ønsker man, at sikre ens barn en tryg og sikker skolegang, også selvom det betyder forældrebetaling og arbejdsweekender. Nogle friskoler er særdeles velfungerende, med et forbilledligt samarbejde mellem skole, forældre og lokalsamfund. Andre friskoler fungerer godt i en periode, drevet af ildsjæle, men må derefter dreje nøglen om på grund af manglende elevgrundlag eller presset økonomi, altså af samme årsager som den oprindelige folkeskole måtte lukke.

  Der har været en bred kritik af kvaliteten af læreruddannelsen fra mange sider af samfundet, også fra de lærerstuderende. De efterspørger mere undervisning på studiet og bedre forberedelse på mødet med virkeligheden i klasseværelset som uddannet lærer. Denne helt fundamentale problematik vil en lille privat uddannelse ikke på nogen måde kunne løse. Læreruddannelserne i Skive, Nr.Nissum/Holstebro og Silkeborg har ikke brug for øget konkurrence. De har brug for at øge ansøgerantallet med lokale ansøgere, der efter  endt uddannelse, kan gå ud i lokalsamfundet og besætte de lærerjobs, der er i det eksisterende  skolevæsen.

Vi har med andre ord brug for brede, almindelige  uddannelsestilbud til egnens  uddannelsessøgende, ikke et nichepræget, alternativt uddannelsestilbud, der appellerer til specifikke  målgrupper( der, som man må forstå, også selv  skal erlægge et studievederlag/skolepenge for at  blive optaget). Behovet for de brede almindelige uddannelsestilbud gælder ikke kun for læreruddannelsen. Det samme gør sig gældende for andre fag, som f.eks. pædagoger, sosu.assistenter, sygeplejersker, terapeuter, hvor vi som samfund har brug for kvalificeret arbejdskraft, der kan løse opgaver for den befolkning, der trods alt fortsat er  bosiddende i de mindre byer og deres opland.

Derfor skal vi styrke, forbedre og udbygge de eksisterende uddannelsesmuligheder på egnen. Det kræver særligt fokus og øgede midler fra de lokale kommunale politikere.  Det ønsker vi fra Skiveegnens Radikale opbakning til. Under folketingets behandling af forslaget om oprettelse af den fri private læreruddannelse løftede Marianne Jelved pegefingeren og  fremsatte trusler om   ”at I slipper ikke!!” . Den slags kan vi godt undvære. Vi har brug for opbakning til at løse udfordringerne lokalt. Vi ved selv, hvor skoen trykker, så lyt til os, der har skoen på!   

 Mvh

Ellen Bye Jensen, Byrådskandidat for Skiveegnens Radikale,

Kategorier
Andreas

Ny ledelse i Radikale Venstre

Den 20 oktober 2020 blev der valgt en ny ledelse i Radikale Venstre, en ledelse som består af Sofie Carsten Nielsen som formand, og Andreas Steenberg som næstformand. De vil få bistand af Marianne Jelved, som bliver kontaktperson for folketingsgruppens ledelse.
udover posten som næstformand er Andreas blevet finansordfører og politisk ordfører.
Vi er mega stolte over at Andreas nu er næstformand, og stadig vores mand på Skiveegnen.

Samme dag havde vi (Skiveegnen) og RV Herning et møde med Andreas Steenberg. Vi havde en åben og ærlig debat, og tror på vi har det rette fundament for sammen at komme fremad.

Lige nu glæder vi os nu til at komme til at tale politik igen.

Kategorier
Åbne møder

Åbent møde på GreenLab

Den 7. september kl 19.00 har vi arrangeret et besøg på GreenLab.
Direktør for Energifonden Skive Steen Hintze vil vise rundt. Steen Hintze guider deltagerne rundt på området og vil fortælle om, hvordan der arbejdes ud fra 13 af de 17 verdensmål, og om hvad der er på vej derude ved Kåstrup. Søstjernefabrikken og biogasanlægget kører for fuldt tryk, Quantafuel skal snart i gang og en ny fabrik med fremstilling af brint og metanol er på vej. Hele komplekset er en fantastisk spændende, stor og energirigtig investering for Skive kommune, så kom og vær med til en spændende aften.

Besøget er udendørs, så tag tøj på efter det.

Alle er velkomne

Kategorier
Ellens klumme Valg

Ellens klumme – noget om helte eller…

Ellen

Private eller kommunale plejehjem/centre- hvad er bedst?
I kølvandet på miseren på et plejecenter i Århus har Dansk Erhverv agiteret for, at vi bør have flere
private plejehjem i Danmark. Argumenterne er tilsyneladende at private institutioner har en højere og en
bedre kvalitet end de offentlige tilsvarende tilbud. Her i Skive Kommune ser det første friplejehjem i
Højslev også dagens lys om kort tid. Som almindelig borger kan det være kompliceret at finde ud af, hvori
forskellen på de kommunale og de private tilbud består. Det handler, må man forstå, om ”noget med et
særligt værdisæt ”, at der kan tages særlige individuelle hensyn til den enkelte beboer.
Man kan så fundere over , hvad der mon kan være galt med værdisættet i de offentlige tilbud. Er det fordi
de kommunale plejetilbud er trykket helt i bund efter moderne ”New Public Mangangement principper” .
Man låner fra erhvervslivet udtryk og metoder til effektiv drift, såsom ”LEON”. Nogle mener, at det står
for ”Laveste Effektive OmkostningsNiveau” andre mener, at det står for ”Laveste Effektive
OmsorgsNiveau”.
Så hvad vil man helst? hvad er vigtigst? ”Omkostninger” eller ”Omsorg”?
Er det kun de kommunale tilbud, der drives efter disse principper, eller gælder det også for private tilbud,
som vel også skal, om ikke give overskud, så dog balancere økonomisk for at bestå. Der har gennem tiden,
med ”fritvalgsordningerne” på ældreområdet været flere eksempler på, at private hjemmehjælpsfirmaer
ikke har haft det tilstrækkelige økonomiske fundament til at få forretningen til at løbe rundt, hvorefter
kommunen med dags varsel skulle træde til og løse opgaverne hos de berørte borgere.
Naturligvis skal ældreområdet, som al anden kommunal indsats, drives så effektivt som muligt. Det er jo
skatteborgernes penge, der finansierer velfærden. Det er derfor betryggende, at man i Skive Kommune er i
gang med at afdække det fremtidige behov for plejeboliger, og at man har erkendt, at der er behov for en
vis centralisering af de fremtidige tilbud. Et veldrevet plejecenter af den størrelse, der har været
nævnt(50-60 boliger) giver mulighed for at skabe et aktivt hverdagsliv for de ældre beboere, og samtidig
have et godt arbejdsmiljø for de ansatte. På små plejecentre er udfordringen, at medarbejderne for ofte
vil stå alene i en situation og med en problematik, man som medarbejder har brug for hjælp til fra en
kollega. Det er efter min mening den største fare ved at bevare for små boenheder, selvom det kan være
nok så hyggeligt og hjemligt. For vi skal samtidig også huske på, at det handler om menneskers hjem. Har
man ud over at hyre et konsulentfirma til at afdække behovet for antal pladser, gjort sig tanker om at
spørge kommunens ældre om, hvad de ønsker sig af fremtidens plejeboliger? Det er jo fint, at man som
ældre, nu får muligheden for at vælge mellem de kommunale tilbud og en bolig på et friplejehjem.
Det jeg funderer over er, at friplejehjem skal også have en vis størrelse for at være rentable, så det ikke
bliver så dyrt at benytte sig af muligheden, at vi får A- og B-hold i ældreplejen i vores kommune.
Bemandingen skal kunne dække beboernes behov med kvalificerede og engagerede medarbejdere 24-7.
Jeg ser positivt på, at kommunens ældre får forskellige og alternative tilbud, når de skal vælge bolig i den
sidste del af livet. Min bekymring går derfor på, om 24 pladser er nok, til at give en rentabel drift og en
værdig pleje-og omsorgskvalitet på et selvstændigt drevet plejehjem.
Det fremgår af Skive Folkeblad d. 25.juli, at der ikke er den store forskel på, om det er et Friplejehjem eller
ej. ”Der er måske noget med kultur og værdier” lyder det fra omsorgschef Maila Tandrup fra Viborg
Kommune, hvor de har større erfaring med friplejehjem . Hvad er det så for nogle værdier og en kultur,
som ikke kan opdyrkes i den kommunale ældresektor?? Man bliver vel ikke automatisk ”et bedre
menneske” af at være privatansat? Min opfordring går derfor på at satse på en nærværende ledelse, der
ser, påskønner og anerkender medarbejdernes omsorgsevner i det daglige arbejde.

Ved i ældre-og plejesektoren at styrke ledelsen, som i øvrigt også har behov for påskønnelse og
anerkendelse fra politisk og forvaltningsmæssig side, kan man udvikle positive værdier og bæredygtige
kulturer. Det finder jeg langt mere konstruktivt end at tælle de ansattes pauseminutter.
I stedet for at være nervøs for, at de private løsninger presser økonomien, vil jeg hellere fokusere på at få
de kommunale tilbud til at matche de private tilbud. Det gør man ved at fokusere på etik, værdier og ansvar
for egen indsats. Ingen mennesker går på arbejde med en målsætning om, at i dag vil jeg gøre et dårligt
stykke arbejde. Sker der svigt og fejl, skal vi lære af dem. Læring sker i åbne og tillidsvækkende miljøer,
ikke ved hjælp af kontrol, stopure og stram tidsregistrering.

Mvh
Ellen Bye Jensen
Bestyrelsesmedlem Skiveegnens Radikale
Madsbadvej 40, Fur

Kategorier
Ellens klumme Valg

Ellens klumme – gelænderbanden

Ellen

I et land uden høje bjerge….
Som beboer på Fur og borger i Skive Kommune kan man med undren følge med i diskussionen som
øjensynlig ingen ende vil tage.
Gelænder eller ej på ”Bette Jenses Hyw”?! Man kan nu læse i Skive Folkeblad, at borgmesteren selv vil gå
ind i sagen og slutter sig dermed til dem, der argumenterer med ”den sunde fornuft”.
Vi mennesker har en trang til at klatre op og se ud over landskabet. Det forstår man godt. Udsigten er smuk
og storslået fra toppen af ”Bette Jenses Hyw”. Man kan se praktisk talt hele Furs kystlinje og videre til Livø,
Mors , Thy etc. Men det går ikke, at træde på vores kulturarv, lyder det fra Slots- og Kulturstyrelsen.
På Fur har der i flere generationer været gravet efter moler, og dermed har landskabet ændret karakter.
Den ændring er foregået i al fordragelighed, og i et fint samarbejde mellem øens beboere, erhvervslivets
interesser og statens embedsmandsværk. Kunne man forestille sig et lignende samarbejde omkring
landskabet ved gravhøjen. Højen er en turistattraktion og en seværdighed. Og folk betræder højen for at
skue ud over landskabet, ikke for forsætligt at skænde fortidsminder.
Kunne man ikke i stedet finde et lille stykke jord på toppen af Fur i nærheden af ”Bette Jenses Hyw” og
placere f. eks noget overskudsmateriale fra molergravningen og omdanne til en udsigtshøj?
Den måtte gerne være en meters penge højere end gravhøjen, så man kunne stå der og nyde udsigten
over øen, fjorden og til ”Bette Jenses Hyw” , i stedet for at nyde udsigten fra ”Bette Jenses Hyw”.
Og der måtte gerne være en god trappe og et smukt gelænder ( gerne brugt andetsteds før). Dermed
bliver der skabt en turistattraktion af ”vores egen jord” . Måske ville Slots- og Kulturstyrelsen sponsorere
etableringen af højen, så Bette Jenses bene (eller nok snarere hans forfædres jordiske rester), kunne hvile
i fred i gravhøjen. Det må arkæologerne jo afklare, når de mener, tiden er moden til at forstyrre den.
Hvem ”Bette Jens oprindelig var, og om det overhovedet er hans høj, fortaber sig vist lidt i
lokalhistorierne.
Man kunne jo kalde den nye høj for Glædeshøjen. Det vil ikke være et bjerg, en pyramide eller en gravhøj,
men en ”Glædeshøj” til glæde for Furboere, besøgende på Fur og ikke mindst embedsfolkene i Slots-og
Kulturstyrelsen. Hermed min ide til fri afbenyttelse. Jeg kan godt lide tanken om, at kunne skabe noget
til glæde for alle os, der bor her på Fur og alle de , der kommer og besøger os hvert år og glæder sig over
vores skønne lille ø.
Mvh
Ellen Bye Jensen, Byrådskandidat for Skiveegnens Radikale,

Kategorier
Ellens klumme

Ellens klumme

Ellen

Hvorfor er det nødvendigt at have fokus på tilflytning, bosætning og integration i Skive Kommune?

Det var da noget af en ”frisk fortolkning” af mit indlæg om at fokusere mere på en vellykket integrationspolitik end på særskilt hjemsendelsespolitik i Skive Kommune fra Erik Mortensens og Peter Mousten Vestergaards side.

Jeg  nævnte ikke et  ord om  at beskytte kriminelle personer, der opholder sig  illegalt  i landet. Til den del har vi et retssystem i Danmark, der dømmer mennesker, der begår kriminelle handlinger.

Jeg nævnte heller ikke et ord om at forskelsbehandle mennesker med forskellige religiøse overbevisninger. Vi har religionsfrihed i Danmark. I det omfang  religionen ikke er i konflikt med landets love i øvrigt, må man tro på, hvad  man ønsker at  tro på. I den sammenhæng  er vi jo, i tiden  her  med ”Coronaregler”, blevet en smule udfordret af, at vi er kommet til at vedtage love om obligatoriske  håndtryk og om maskeforbud i det offentlige rum. Men selv den slags ”bump på vejen” findes der løsninger for i praksis. For  min egen del hilser jeg hellere på andre ved af samle håndfladerne foran ansigtet eller  lægge  hånden på hjertet fremfor at  sparke til folk med foden eller stikke  til folk  med albuen( som måske umiddelbart før har gemt  på et  nys eller et host).

Nej, det der er min pointe er, at det forekommer mig overflødigt at bruge kræfter på at udforme en specifik hjemsendelsespolitik for Skive Kommune. Det må være på folketingsniveauet, at den slags politikker formuleres af et samlet folketing. Det er måske også derfor det ikke har været muligt for DF at få opbakning til det i Skive.

Det vi har brug for er en velfungerende integrationspolitik, som kan understøtte vores indsats i øvrigt for at gavne bosætning og tilflytning til vores kommune og landsdel.

Til den del har jeg  argumenteret for, at vi skal gøre en indsats for at  få oprettet flere uddannelsespladser og nye uddannelser i kommunen, så de unge, der vokser op her, ikke  alle  behøver at rejse bort for at uddanne sig. Og at der kan komme flere hertil for at uddanne sig, og måske føle sig så velkomne, at de bliver  her.

I forhold til indvandring og tilflytning, så er min pointe, at når man kommer  udefra  og  flytter til Skive kommune, så skal  man føle sig  velkommen og værdsat. Som tilflytter har man aktivt valgt egnen til. Om man kommer fra andre dele af Danmark eller andre dele af verden.

 I kraft af de åbne grænser, som har været en del af EU’s politik, har mennesker fra andre dele af  Europa valgt at bosætte sig her. De arbejder her, de betaler skat her, de køber bolig her, nogle uddanner sig her. Det er ikke noget godt signal at sende til dem, der har valgt vores samfundsmodel til, at  man  ønsker at  sende udlændinge i bred forstand ud igen.

Med vores faldende indbyggertal og børnetal har vi brug for at være et attraktivt sted at flytte til og bosætte sig.

Som mit efternavn indikerer, er jeg ikke selv indvandret til Danmark, men jeg er tilflytter til Skive Kommune og som så mange andre før mig, tilflytter til Fur. Jeg og min familie blev dengang budt velkommen og inviteret ind i lokalsamfundet med den største selvfølgelighed. Det sætter jeg stor pris på og vil ønske for alle, der flytter hertil, at de må opleve den samme imødekommenhed, som jeg har mødt fremfor skepsis, afvisning og en holdning om hellere at se ens hæl fremfor ens tå.

Med venlig  hilsen

Ellen Bye Jensen, Byrådskandidat for Skiveegnens Radikale, Madsbadvej 40, 7884 Fur

Kategorier
Ellens klumme

Ellens klumme

Ellen

Hvad er formålet med en hjemsendelsespolitik?

DF mener, det er nødvendigt, at have en særskilt hjemsendelsespolitik i Skive Kommune, kan man læse i her i avisen d. 24 juni. Hvorfor om man må spørge? Vi har i forvejen et regelsæt, som muliggør hjemsendelse af flygtninge,  der måtte ønske at returnere til deres oprindelseslande hvis og  når  forholdene tillader det. Hvor mange drejer det sig mon om?? De flygtninge, der  ønsker at flytte fra Danmark, har muligheder for det.   

Mennesker flytter til vores kommune og vores land af forskellige grunde. De mennesker, der kommer med ønsker om at skabe sig en tilværelse og livsgrundlag her, skal vi byde velkommen.. Dertil har vi behov for en integrationspolitik, der hjælper tilflyttere med at finde sig til rette i vores samfund, at etablere sig og forsørge sig selv og sine.

Skive Kommune kæmper med faldende indbyggertal, faldende børnetal. Vi efterspørger mennesker, der har mod på og lyst til at flytte til vores del af landet. Det er et kedeligt signal at sende, både til de flygtninge, der ønsker at integrere sig og  blive  en del af  i vores samfund, til de mangfoldige grupper af udlændinge, der vælger os i Skive Kommune og Danmark  til af andre grunde end krig og  konflikter.

Så lad os i stedet for arbejde for en velfungerende integrationspolitik, der tilgodeser de mangeartede grupper af udlændinge, der har valgt os og vores samfundsmodel til.

 I Skive Kommune har vi brug for nye borgere, både dem, der kommer hjem igen fra andre egne af landet med nye kvalifikationer, dem der fødes og vokser op her i kommunen og dem, der kommer hertil udefra resten af  verden med udsyn og  inspiration.

Byrådskandidat for Skivegenens Radikale

Ellen Bye Jensen

Madsbadvej 40,

7884 Fur

Kategorier
Valg

Generalforsamling 2020